Galgebakken: Boliger der udfordrer privatliv

Galgebakken er et almennyttigt boligbyggeri i kategorien ’tæt-lav’, som karakteriseres ved det gode sociale miljø mellem husene.

Hvordan kan arkitektur være med til at skabe en åben og social livsform?

I slutningen af 60erne forsøgte man at gentænke det almene boligbyggeri. I Galgebakken spiller arkitekturen en stor rolle i det sociale miljø. Arkitektens overordnede ide var at kombinere mange fællesarealer, fleksible stisystemer og at bryde grænserne mellem der offentlige og private.

Galgebakken fungerer nærmest som en by i sig selv. Små boligfællesskaber er opbygget om smalle stræder med ca. 10 huse i hver. Husene har kun små private baghaver og helt åbne forhaver. Indgangsdørene er af glas og vender mod hinanden.

Køkken- og spiseafdeling griber ud i strædearealet og placerer sig i det fælles areal med store vinduer mod strædet, hvor naboer passerer hele tiden.

Et alternativ til parcelhuset

Skellet mellem privat og offentligt rum er nærmest opløst, for eksempel findes der ingen låger og hække, som afskærmer den enkelte bolig. Bilen parkerer man uden for selve boligområdet, og dette sikrer, at børnene kan lege overalt uden voksne.

Området blev bygget som et alternativ til det mere intime parcelhus og tiltrak i starten af 70erne mange unge progressive familier. Det varede heller ikke længe før 500 beboere havde slået sig sammen om en fælles brugsforening, som stiftede sin egen lille købmand på torvet midt i Galgebakken.

Boligområderne har navne efter deres beliggenhed i terrænet. Sten ligger ved ‘den store sten’ og Mark ved ‘marken’.