Halfdansgade 8: Et tilpasset kontorhus

Erhverv

800
Danielsen Architecture
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

På Islands Brygge har Danielsen Architecture tegnet et mindre kontorhus, som har fået adressen som navn, nemlig Halfdansgade 8. Huset blander motiver på legende vis fra nabobygningerne med tidens krav om åbne glasfacader i erhvervsbyggerier.

Som en slags hyldest til det typiske københavnske tagprofil bryder kontorhuset fuldstændigt med den moderne tradition for store, glastunge erhvervsdomiciler. Nok er der glas i den ene facade, men bygningens materialer og form læner sig meget mere op ad det blandede industrikvarter, det er en del af.

Udfordrende omgivelser

Huset er blevet til på trods af en udfordrende grund. Det ligger mellem Islands Brygges bolig karreer, to industribygninger og Hans Tavsens Kirke. Huskroppen opfanger retningerne i nabobygningerne med folderne i taget, der mimer Halfdansgades tagrygge. På den lange led spidser huset til ud mod gaden og åbner på den måde op mod det bagvedliggende gårdrum.

Som i gamle New Yorker-lofts er bygningen åbnet øverst til kip. Væggene er fleksible og rummene kan ændres fra små kontorer til storrum efter behov. I nabohuset er der indrettet kantine for de ansatte i bygningen.

Et hus i tombak og glas

De gennemgående materialer er glas og tombak, som er en kobberlegering med en brunrød farve. Husets markante, takkede tag mod Halfdansgade er foldet og trukket ned langs gavlen og stopper en halv meter over fortovet. De sydvendte vinduer har indbygget solafskærmning og højreflekterende termoglas. Derfor er facaden i dagslys næsten ugennemsigtig. Den nordlige glasfacade er mere åben og tillader mere sollys at strømme ind.

I nærheden af Halfdansgade 8

Tag et dyp i Københavns Havn. Det er havnebadet på Islands Brygge, som ligger tættest på, men gennem årene har københavnerne fået mange andre bademuligheder. Havnebadet Bølgen er en anden mulighed og ligger lige over på den anden side af vandet. Og hvis vejret ikke er til det, kan du krydse Lille Langebro og besøge DAC.

Sted

København, Islands Brygge

Arkitekt

Danielsen Architecture

Bygherre

C.W. Obel Ejendomme

Ingeniør

Leif Hansen
OBH Gruppen

Entreprenør

WR Entreprise A/S

Opført

2008
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.