Harbour House II

Erhverv

800
Butiks-basen

I Kalkbrænderihavnen har Utzon-familien sat deres arkitektoniske fingeraftryk med de karakteristiske stramme linier og hvide rene facader.

Kalkbrænderihavnen lægger kvadratmeter til en lang række byggerier af den navnkundige Utzon-familie – så mange, at stedet spøgefuldt er blevet kaldt “Utzon City”. Harbour House II er det nyeste skud på stammen. Kontorhuset fra 2010 langs Sundkrogsgade lægger sig mellem det første Harbour House fra 2004 og møbelhuset Paustian fra 1989.

Enkelhed og genkendelighed

Harbour House II er holdt i et stramt formsprog, der nøje passer ind blandt de eksisterende byggerier i området. Klare, rette linjer og store tagflader båret af hvide, træ-inspirerede betonsøjler kendetegner bygningen. Kim Utzon har tegnet stregerne til det 5.500 kvadratmeter store kontorhus. Faktisk er bygningen mere end et kontorhus, det rummer også en udvidelse på bagsiden af møbelhuset Paustian. De to huse vil blive koblet sammen af en bred trappe og en plint, og der vil desuden blive etableret en gyde langs møbelhusets nordlige side, der sikrer passage hele vejen rundt.

Hvid beton og glas

Det nye Harbour House fremstår meget lyst, og de store vinduespartier mellem betonsøjlerne vil lade solen gennemskinne bygningen fra alle sider. Bygningens har to hovedindgange, der sikrer adgang separat adgang til de nordlige og sydlige ender. Arkitekterne har forsøgt at anvende materialer, der giver et enkelt udtryk med minimal vedligeholdelse. Bygningens søjler, bjælker og dæk er lavet betonelementer.

Lys fra oven

Dagslyset er højt prioriteret i Harbour House II. Bygningen harikke mindre end tre store tagvinduer, der lader lyset strømme ind på etagerne og ned i de to indvendige atrier i bygningens nordlige og sydlige ender.

Bygningens midterste del har også et ovenlys og indeholder blandt andet et stort auditorium. På taget samles bygningen af en stor tagterrasse hvorfra kommende ansatte vil kunne nyde udsigtenover Kalkbrænderihavnen.

Indgang og offentligt rum

Ved bygningens sydøstlige hjørne anlægges et trekantet torv, der giver adgang til en ny østvendt indgang i Paustian og til det nyekontorhus’ sydvendte hovedindgang.

Nyt familiemedlem

Harbour House II skriver sig ind i en omfattende udviklingsplan, som Kim Utzon Arkitekter har lavet for Kalkbrænderi havnen. Med inspiration fra Giambattista Nollis kort over offentligt tilgængelige områder i Rom anno 1748 har tegnestuen analyseret sig frem til placering og udformning af en række huse, der skal virke indbydende både indefra og udefra.

Masser af sollys uden overophedning

I husets betondæk er der indstøbt køleslanger, der med en væsketemperatur på 16-17 grader hjælper til med at holdetemperaturen nede. I de bærende i etagedækket er der over det nedhængte loft desuden monteret blæsere pr. 3 meter, der fordeler den kølige luft rundt langs loftfladen. Blæserne starter automatisk ved behov for køling. Det vil sige, at rumtemperaturen om sommeren kan holdes nede ved at nedkøle betonkonstruktionens masse.

For at sikre kølesystemets effektivitet er der gennemført forsøg i skala 1:1 i forbindelse med effektoptimering og styring af de indstøbte kølerør.

Sted

København, Østerbro

Arkitekt

Utzon

Bygherre

Clipper Group
Unionkul Holding

Ingeniør

Wessberg

Entreprenør

MT Højgaard

Opført

2010

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.