Harsdorffs Hus

Harsdorffs Hus dannede med sine markerede yderfag og afrundede spisestue forbillede for mange københavnske borgerhuse.

I 1755 blev den indkaldte franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin udnævnt til professor i arkitektur ved Kunstakademiet i København. Dermed indledtes en periode i dansk arkitektur præget af fransk klassicisme. En af Jardins elever var Caspar Frederik Harsdorff, som skilte sig ud med sin forfinede, franskorienterede klassicisme.

I 1766 overtog C.F. Harsdorff stillingen som professor på Kunstakademiet. Til stillingen hørte en tjenestebolig på Charlottenborg, men kongen gav ham nabogrunden gratis mod en aftale om, at Harsdorff byggede et hus, der kunne være forbillede for borgerligt byggeri i København. I 1779-80 byggede Harsdorff derfor et hus til sig selv på Kongens Nytorv.

Bygningen ligger på en irregulær grund med fremspring og spidse hjørner. Det udnyttede Harsdorff ved at kombinere tre forskellige facader i bygningen. Yderst til hver side ses relativt beskedne facader, der hver har et neutralt midtparti flankeret af markerede yderfag. Markeringen består af, at der over yderfagenes vinduer på første sal er bueformede fremspring. På den måde skabte arkitekten et hierarki mellem etagerne, hvilket var karakteristisk for klassicismen.

Facaden i midten er mere monumental. Den har et fremskudt midtparti med joniske pilastre (flade søjler). Herover er en trekantgavl. I gavlfeltet ses Johannes Wiedewelts relief af Aurora – den romerske gudinde, der personificerer morgenrøden.

Bygningen knækker om hjørnet ned mod, hvad der i dag er Tordenskjoldsgade. Dette knæk udnyttes indvendigt som en halvcirkulær afslutning på en spisestue. Denne idé med afrundet eller oval spisestue vandt sammen med facadernes markerede yderfag stor udbredelse blandt mange københavnske borgerhuse, der opførtes efter Københavns brand i 1795.

Oprindeligt indgik Harsdorffs Hus sammen med det gamle Kongelige Teater – hvis facade Harsdorff også havde udformet – i et samlet hele mod Kongens Nytorv. Som forbindelsesled mellem de to bygninger lå et kanonstøberi fra 1671, Gjethuset, der var blevet ombygget til beboelse i 1776.