Hørgårdens Aktivitetshus: Et brud med de historiske rå omgivelser

Kultur

800
Al Arkitekter & Ingeniører
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

I tilknytning til et stort alment boligkvarter ligger aktivitetshuset, Hørgårdens Aktivitetshus, der giver nye og forbedrede muligheder for de mange beboere i det tidligere udskældte boligområde.

I starten af det nye årtusind begyndte Ørestad så småt at vokse frem langs Amager Fælled, og det varslede nye tider for det nedslidte byområde. Pludselig var Hørgården nabo til DR Byen, Danmarks Radios nye mediecentrum og en hel ny bydel i form af Ørestad Nord.

Aktivitetshus som samlingspunkt

Aktivitetshuset Hørgården er en del af den proces, der skal forvandle området fra nedslidt og glemt til moderne og attraktivt boligkvarter. Det nye hus og de tilstødende udendørs arealer er tegnet af Ai-gruppen og Reform Arkitekter og tager udgangspunkt i idéen om Livsnerven: en sti, der binder Urbanplanen sammen om forskellige aktiviteter og forbinder til Ørestad og metroen. Som det nordligste aktivitetsområde ligger så aktivitetshuset, der både skal være til gavn for beboerne og blive et vartegn for kvarteret.

Praktisk trekant

Aktivitetshuset har en karakteristisk trekantet form, der er opstået på grund af en række praktiske hensyn, blandt andet brandvejen til Hørgården og en fjernvarmeledning der gennemskærer grunden. På husets vestlige side har man etableret en lille park, der skærmer af for trafikken på Amager Fælledvej, og mod øst er der en lille plads.

Udvidet bolig

Aktivitetshuset er organiseret om to dobbelt høje sale, et stort og et lille samlingssted. I husets “spids” ligger en overdækket terrasse, mens funktioner som toiletter, garderobe og mødelokaler ligger som en række nicher mellem de store sale. Aktivitetshuset er tænkt som et supplement til boligen på den måde, at de fysiske rammer giver mulighed for andre aktiviteter, end der foregår i hjemmet. De høje rum og store vinduer giver lys og luft, og huset kan rumme en række forskellige aktiviteter som koncerter, fællesspisning og caféområde. På 1. sal over terrassen ligger en tilbagetrukket balkon, hvor beboerne for eksempel kan læse avisen i fred og ro.
Husets indgang ligger placeret mod syd, så beboere i Hørgården kan kigge indenfor på vej til eller fra arbejde og følge med i, hvad der foregår.

Bæredygtige tiltag

Det har fra starten været beboernes ønske, at aktivitetshuset skulle tage hensyn til miljøet. Derfor hælder tagfladerne indad for at give mulighed for regnvandsopsamling og etablering af solcelleanlæg. På grund af projektets økonomi er disse ikke etableret, men muligheden holdes åben. Derudover er husets store sale naturligt ventileret, hvilket sparer energi i drift. Luften trækkes ind ved bunden af facaden, forbi en varmekilde, og ud gennem et ovenlysvindue, der ved hjælp af en speciel fjeder kan åbne af sig selv, når temperaturen stiger.
Også i materialevalget er der tænkt miljøvenligt i form af genanvendelige eller miljøneutrale materialer som aluminium, træ og linoleum, og husets mange vinduer er i energiglas.

Facadespil

Facaderne er udført i lærketræ, der med tiden vil patinere og få en mat, grå farve. I kontrast til dette står en række malede cementspånplader i stærke farver, der skaber en rytme i facaden.
I dialogprocessen med Hørgårdens beboere lavede arkitekterne et spil, hvor felterne kunne flyttes rundt på en model af aktivitetshuset. På den måde fik husets brugere mulighed for at påvirke udseendet af deres nye fælles bygning.

I nærheden af Aktivitetshuset Hørgården

Området har fået et løft, og det er ikke kun ved hjælp af det moderne Aktivitetshuset Hårgården og dets mange tilbud. Remise Parken, som er en forlængelse af Urbanplanen, er et andet godt eksempel på, at man gerne har villet ændre på områdets ry. I de grønne omgivelser kan du både besøge bondegårdsdyr og nyttehaver, og selvom man hurtigt kan glemme det, så er byens travlhed lige på den anden side af det grønne. En travlhed skabt af blandt andet DR Byen, DR Koncerthuset og Københavns Universitet Amager (KUA).

Sted

København, Islands Brygge

Arkitekt

AI – Arkitekter & Ingeniører
Reform Arkitekter

Bygherre

Boligselskabet 3B

Ingeniør

AI – Arkitekter & Ingeniører

Entreprenør

Gladsaxe Totalentreprise ApS

Opført

2008
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.