Industrikollegiet

Bolig

800
Photo: Michael Bech

Råt, socialt, industrielt og varmt er nøgleord i det prisbelønnede kollegiebyggeri fra 2004.

I Rådmandsgade på Nørrebro ligger et kollegium med i alt 95 værelser, der siden 2004 har været beboet af unge studerende, som uddanner sig specifikt til job i erhvervslivet. Det 6 etager høje kollegium ligger lige i skillelinien mellem det tætte brokvarter og det mere åbne, lidt nedslidte område på Ydre Nørrebro med mange små industrivirksomheder.

Områdets karakter har spillet en helt central rolle for arkitekterne hos Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S. Der er arbejdet meget bevidst med stedets sammensatte og rå karakter ved blandt andet at lade de bærende betonbjælker være synlige og ved at beklæde facaderne med zink og industrilakerede sinusplader i stål.

Socialt

Alle kollegiets værelser er vendt mod gaden. De forbindes af en fordelingsgang, som på den modsatte side består af store glaspartier og adgang til fællesrum. Herfra kan beboerne følge med i aktiviteterne i køkkenerne, som er placeret oven på hinanden i toglastårne på gårdsiden.

“Konceptet er at understøtte fællesskabet”, udtaler arkitekt Lene Tranberg, der sammen med Boje Lundgaard har tegnet kollegiet.”Når man træder ud i fællesskabet, gør den enkelte beboer sig synlig for de øvrige. På samme måde kan man trække sig tilbage og være privat”.

Beboerne er organiseret i to grupper på hver af de 5 øversteetager, hver gruppe deles om et køkken. For at lette muligheden for interaktion mellem beboerne er køkkenerne indbyrdes forbundet viatrapper. Adskillelsen er bevidst konstrueret, så lyd fra ét køkkenpasserer til et andet. Stueetagen udgør et fælles socialt områdemed foyer, køkken, post funktion og faciliteter til fællesfunktioner.

Industrielt

Byggeriet er finansieret af en fond, stiftet af Industriens Arbejdsgivere i København. Bygherrens identitet afspejler sig på flere måder i arkitekturen, hvor én af intentionerne har været at lade byggeriet opføre som et nymodernistisk, men umiskendeligt industrielt produkt. Alle elementer er industrielt fremstillet og samlet på stedet. Der er arbejdet med de industrielle materialer på en ny måde, hvor materialets karakter er blevet fremhævet. Råhuskonstruktionen er af beton, det samme er væggene i kollegieværelserne. Navnet “Industrikollegiet” indeholder endnu en reference til bygherren.

Varmt

Arkitekterne har arbejdet med kontraster til det stærkeindustrielle præg for på den måde at tilføre varme til byggeriet. Midlerne er blandt andet plader af sibirisk lærketræ ved de store vinduespartier, der afslutter hvert af de 16 m2 store kollegieværelser. Væggene på de enkelte etager er malet i forskellige varme farver, der kan anes gennem de store vinduespartier uden for. Intentionen har været at give bygningen et varmt spil inde og en fornemmelse af dybde udefra.

Sted

København, Nørrebro

Arkitekt

Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Bygherre

Industriens Arbejdsgivere i København

Ingeniør

MT Højgaard
COWI

Entreprenør

MT Højgaard

Opført

2004

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.