Krøyers Plads: Hotspot med historie

​​​​​​​Protester og fejlslagne forsøg hører til fortællingen om Krøyers Plads.  Et byggeri der skulle så grueligt meget igennem, men i dag er et af de mest populære i København. En forening af historiske rammer og summende byliv på havnefronten.

Cykler man fra Nyhavn over Inderhavnsbroen på en varm sommerdag, er Krøyers Plads svær at overse. Her er typisk tætpakket af både lokale og turister, der flokkes om pladsens hyggelige fortovsrestauranter eller slikker sol på kanten af kajen.

Omkring pladsen står Christianshavns historiske pakhuse og danner bagtæppe for Krøyers Plads som et hotspot med respekt for sine omgivelser.

Højhuse, nej tak

At Krøyers plads skulle blive et af Københavns mest populære byrum, er det lykkelige udfald af et mangeårigt politisk tovtrækkeri. I 2003 begyndte planerne for Krøyers Plads med en storstilet arkitektkonkurrence. Men et 55 meter højt højhus i vinderforslaget blev mødt af massiv protest fra borgere i lokalområdet. Københavns Kommune valgte i 2005 at kassere planerne og gentage konkurrencen – igen med samme udfald. Lokale borgere krævede et projekt med lave bygninger, der bevarede områdets arv og udtryk.

En demokratisk løsning

I 2008 lykkedes det endelig. Med Vilhelm Lauritzen Arkitekter i spidsen søsatte man en deltagelsesproces med lokale beboere, der skulle sikre, at alle stemmer blev hørt i forhold til at forene det nye byggeri med sine historiske omgivelser.

Resultatet blev en løsning med tre boligblokke, der danner en løs og forskudt karré omkring havnebassinet. Boligblokkene består af fem etager, der rummer lejligheder med butikslokaler i stueplan. Bygninger og tagflader er vinklede og afskårne med tagvinduer og altaner, der punkterer facaderne og giver udsigt, samtidig med at lukke lyse ind i lejlighederne.

Kig til spiraltårnet

Højden på bygningerne er i tråd med det omkringliggende byggeri. Samtidig er udsigten til de mange kirketårne, der kan ses i indre by bevaret. Her har særligt udsigten til det nærliggende spiraltårn på Vor Frelsers Kirke været et vigtigt vartegn for lokalmiljøet.

Materialerne på byggeriet er desuden valgt i tråd med området. Med undtagelse af en enkelt facade er bygningernes udvendige overflader – inklusive to af tagene – forsynet med forskellige behandlinger af røde, hårdtbrændte mursten.