Kvindernes Bygning: Kønspolitik og rytmer fra dybet

Kultur

800
Laura Stamer
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Der var i årevis lyd af vild jazz fra dybet under Niels Hemmingsens Gade. Men stedet var intet uden anstændighedens ukronede dronning, Emma Gad.

I 1934 vandt en kvinde som en af de første i landets historie en arkitektkonkurrence. Kvinden hed Ragna Grubb, og hun må have haft råstyrke, for ingen kvinde havde egen tegnestue dengang. Men hun var bakket stærkt op.

Bag Kvindernes Bygning stod nemlig forfatter og debattør Emma Gad. Hendes progressive idé om at bruge overskuddet fra “Kvindernes Udstilling” til at bygge en Kvindernes Bygning blev vedtaget i 1895. En del af forslagene til indholdet i bygningen gled ud efterfølgende i den lange proces med indsamling af penge til byggeriet. Først i 1936 kunne Kvindernes Bygning indvies, med mødesale og kontorer til flere kvindeforeninger, restaurant “Karnappen”, Hotel “Cecil”, festsale og butikker.

Ser man ind bag glasdøren til nr. 8, kan man stadig se navnene på nogle af husets rum. Oppe på etagerne er der foreninger, der arbejder for at støtte kvinder.

Kælderen har gennem årtier lokket med drinks, grooves og rester af dekadent 1930’er stemning på det legendariske spillested Jazzhouse.
I dag hedder stedet Hotel Cecil, som husets nedlagte kvindehotel. Genrerne spænder en del bredere, og der er kommet en bar til i gadeplan, men hvis man træder inden for og ser sig omkring, mærker man stadig den ånd, kvinderne i 1930’erne skabte.

Fakta:

  • Hotel Cecil har åbent torsdag til lørdag fra kl. 16 til ud på natten. Der er desuden åbent, når der er noget på programmet. 
  • Kvindernes Bygning strækker sig over nr. 8 og 10. Den oprindelige facade var med et lyst flisemønster, som blev ødelagt, da huset skulle efterisoleres. Det er især inden for, at man kan opleve den oprindelige stil.
  • Efter indgåelse af ægteskab omdannede Ragna Grubb sin praksis og beskæftigede sig med tegning af enfamiliehuse, design af interiør og møbler samt restaureringsarbejder.
  • I dag er flere af landets største tegnestuer ejet af højt respekterede kvinder, for eksempel Lundgaard og Tranberg Arkitekter og Dorte Mandrup Arkitekter.
  • Copenhagen Jazzhouse flyttede fra Niels Hemmingsens Gade i 2017 og har i dag slået sig sammen med verdensspillestedet Global på Nørrebro. Det er stadig en del af den traditionsrige københavnske jazzscene.

I nærheden af Kvindernes Bygning

Helligaandskirken ved siden af Kvindernes Bygning har et væld af gratis arrangementer på mange tider af døgnet. For eksempel er der ofte natkirke med meditation eller rolig musik sent på aftenen.

I dagtimerne kan man se byen oppe fra caféen over det eksklusive stormagasin ILLUM på Strøget. Det ligger på et hjørne ved Storkespringvandet.

Sted

København, Indre by

Arkitekt

Ragna Grubb

Opført

1936
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.