Lille Langebro: Gør turen gennem byen behagelig for cyklister
Infrastruktur
Lillesøsteren til Langebro er placeret, hvor den oprindelige Langebro lå i over 300 år.
København markerer sig igen og igen internationalt som en grøn by med en særdeles god infrastruktur for fodgængere og cyklister. Med Lille Langebro har byen fået forstærket sin position med endnu en bro for de bløde trafikanter hen over inderhavnen. Og det med en flot svungen bro, der især set fra Vester Voldgade tager sig imponerende ud.
Hver dag kører knap 60.000 biler over Langebro. Lille Langebro skal gøre turen over havnen behageligere for cyklister og fodgængere. Den gør det muligt at køre ind gennem byen parallelt med de trafikalt tunge veje, så man nu kan gå eller cykle fra Rådhuspladsen ad Vester Voldgade over den behagelige Lille Langebro mod Christianshavn og Islands Brygge.
Selvom Lille Langebro er den nyeste bro af de to, så har lillesøsteren den ældste placering. Den første Langebro, der blev bygget i 1600-tallet, var en træbro, der betjente gående og ridende. Den oprindelige bro blev ombygget mange gange, men lå i over 300 år, der hvor Lille Langebro ligger i dag.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.