Vilhelm Lauritzen Terminalen: Banebrydende dansk modernisme

Infrastruktur

533
© Rune Buch
 

Vilhelm Lauritzen vandt i 1936 konkurrencen om en lufthavnsbygning i Københavns Lufthavn. Kommerciel luftfart var stadig helt nyt, og der fandtes ingen model for, hvordan en lufthavn skulle se ud. Hidtil havde flyvepladsen bestået af en græsmark og en beskeden bygning kaldet Træslottet, så det var en stor nyskabelse, da terminalen åbnede i 1939. Ikke blot for lufthavnen i København, men også for lufthavns-arkitektur helt generelt.

Terminalen, som Vilhelm Lauritzen tegnede, var banebrydende i en tid, hvor arkitekturen længe havde fokuseret på bygningernes form, ornamentering og udsmykning. I stedet formede Vilhelm Lauritzen bygningen baseret på dens funktion og opdelte terminalen i ”airside” og ”landside”. Indgang og trafik langs bygningen mod ”landside” og flytrafik og gates langs ”airside”. Opdelingen dannede skole – og i dag er det stadig sådan, langt de fleste lufthavne er designet.

Imponerende rum med dagslys og et bølgende loft

Når du træder ind i terminalen, bliver du mødt af et luftigt, oplyst og åbent rum. De store vinduespartier i hallen giver de rejsende en masser af dagslys og god udsigt til flyene udenfor. Det naturlige lys, flyene lige uden for vinduet og det søjleløse rum giver fornemmelsen af at stå helt nær ved start- og landingsbanen.

Ønsket om at skabe en hal uden afbrydelser og fri for søjler, inspirerede Lauritzen til det karakterfulde loft, der giver rummet en særlig lethed. Den kraftige, bølgede konstruktion gør det samtidig muligt for loftet at ligge over terminalen uden ekstra støtte. Loftet er støbt i 12 centimeters tykkelse med en bølgehøjde på 50 centimeter.

Materialer og møblering

Materialerne til lufthavnsterminalen er ikke nær så eksklusive som i Radiohuset, som Vilhelm Lauritzen også stod bag – og som var under opførelse på samme tid. De eneste undtagelser er messing-gelænderet ved trapperne og det grønlandske marmor ved indgangen, som beskytter mod slitage fra de mange kufferter. Facaden er hvid eternit, og gulvet er belagt med gummi. Udover selve bygningen designede Lauritzen også belysning og interiør i samarbejde med møbeldesigner Finn Juhl. Sammen formgav de alt fra lamper, møbler, askebægre og skilte for alle terminalens funktioner.

Historisk stor flytning

Lufthavnen voksede over årene i takt med udviklingen i flytrafikken – og i slutningen af 1990’erne stod terminalen i vejen for yderligere udvidelser af Københavns Lufthavn. Vilhelm Lauritzen Terminalen skulle rives ned eller flytte.

Svend Auken, som var Energi- og Miljøminister på det tidspunkt, fik afsat 100 millioner kroner til at bevare og flytte hele terminalbygningen tværs over lufthavnen. En september-nat i 1999 blev det meste af luftfarten over København indstillet. Flytningen af den 4.000 kvadratmeter store terminal kunne begynde. Det måtte ikke forstyrre flytrafikken, og derfor blev flytte-optoget fulgt af en bil med sprængstoffer og en række bulldozere – klar til at sprænge terminalen i stykker og rydde landingsbanen, hvis flytningen gik skævt. Det skete heldigvis ikke. Terminalen nåede sikkert frem til sin nye adresse på Vilhelm Lauritzens Allé 1 i Maglebylille – cirka 2 kilometer fra dens oprindelige placering.

Gennemrestaureret og gentænkt

På sin nye adresse blev terminalen blev nu restaureret og genskabt i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. I forhold til sin oprindelig placering er bygningen drejet 180 grader. Det, der før var facaden mod syd, vender nu mod nord. De karakteristiske markiser er derfor flyttet til indgangssiden. I dag er bygningen fredet og bruges til udstillinger, arrangementer og til modtagelse af særlige gæster i lufthavnen.

Fortsat inspirationskilde til lufthavnen

Vilhelm Lauritzens revolutionerende design af den første terminal fortsætter med at sætte sit præg på Københavns Lufthavn. For eksempel er arbejdet med dagslyset og det bølgende loft videreført som arkitektoniske hovedgreb i den næste store udvidelse af Københavns Lufthavn som også Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag.