Niels Bohr Bygningen

Skole

533
Photo: Rasmus Hjortshøj - COAST
 

Facader med glaspyramider, to bygninger og en bro, der forbinder dem på tværs af den trafikerede Jagtvej. Det nye fakultet for naturvidenskab og computervidenskab kommer til at afspejle det, der skal foregå inden for.

Det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet har en lang og stolt historie. Siden oprettelsen i 1850 har fakultetet fremelsket en håndfuld nobelpristagere, og også i fremtiden skal uddannelser og forskning af være af international kaliber. Et nyt videnskabscenter skal føre fagene ind i det nye årtusind.

Bygningen er opkaldt af en af universitets største forskere gennem tiderne, Niels Bohr. Bohr vandt i 1922 Nobelprisen i fysik, og startede det vi i dag kender som Niels Bohr Instituttet. Det var i mellemkrigstiden lidt af et globalt knudepunkt for teoretisk fysik og fik jævnligt besøg af forskere som Erwin Schrödinger og Werner Heisenberg.

De naturvidenskabelige fag har været spredt rundt omkring i Universitetsparken. Niels Bohr Bygningen samler fagene matematik, fysik, kemi, datalogi og naturfagsdidaktik og er dermed en vigtig brik i den samlede plan om at styrke samarbejdet på tværs af faggrænserne i området. Der bliver plads til 3-4.000 studerende og 800 forskere netop her.

De fleste af fakultetets bygninger er opført i 50’erne og 60’erne, så en ordentlig overhaling af bygningsmassen og de tekniske installationer er tiltrængt. Og fordi forskningen hele tiden rykker sig, er det i stigende grad nødvendigt med bygninger, der er robuste over for fremtidige omlægninger i brugen.

Grønne haver

Niels Bohr Bygningen er formet af to bygninger, skabt efter nogle fælles retningslinjer, som Vilhelm Lauritzen Arkitekter har udviklet. Hver etage er inddelt i en række trapezformede zoner til undervisnings- og forskningsområder. Enhederne er adskilt af atrier, en slags indendørs gårdhaver, der skærer lodret igennem bygningerne og lukker dagslyset ind på alle etager. På den måde får bygningerne en åbenhed med kig på kryds og tværs – og også ud gennem den delvist gennemsigtige facade. Den første bygning har samtidig et stort centralt atrium med naturlig ventilation gennem taget. Landskabet omkring bygningerne er skabt til at fungere som et campus af GHB Landskabsarkitekter.

Spil i facaden

De to bygninger er helt beklædt med pyramideformede glaselementer, der giver spil i facaden, gennemsigtighed og brudte refleksioner. Facademønsteret skal give sammenhæng på tværs af de to bygninger men samtidig sikre et lidt uensartet indtryk.

En del af Nørre Campus

Den nye videnspark er en del af en samlet strategi, der skal skabe sammenhæng i universitetets campus på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Der er sat fokus på sundhed, lægemidler og naturvidenskab. Niels Bohr Bygningen er sammen med en anden markant bygning, Mærsk Tårnet, de to store hjørnesten i den store helhedsplan. Over en årrække skal der for eksempel investeres 3,3 mia. i nye laboratorier til universitetet.

Forsinkelser

Bygningen til et budget på 1,6 milliarder kroner skulle have stået klar i 2017, men en lang række uforudsete problemer har udskudt og fordyret projektet. Seneste prognose lyder på at projektet kan stå klart i starten af 2019. Samtidig vurderes det at blive minimum 1,3 milliarder kroner dyrere end først vurderet.