Ordrupgaard (tilbygning)

Hvordan skaber man en tilbygning i vores tid til en smuk gammel herregårdsvilla fra århundredeskiftet? Skal man forsøge at skjule tilføjelsen eller skal man fremhæve den?

Den irakiske arkitekt Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard er ikke diskret, den er snarere tænkt som en markant tilføjelse til det gamle herregårdshjem, som huser Wilhelm Hansens kunstsamling af bl.a. fransk impressionistisk kunst.

Det oprindelige byggeri blev tegnet af den danske arkitekt Gotfred Tvede (1863-1947) og opført i årene 1916-1918. Ved samme lejlighed blev den omfattende park anlagt. Parken fungerede tidligere som nyttehave for familien Hansen, nu er den udlagt som en attraktiv museumspark med forskellige kunstneriske indslag.

Tilbygningen ses udefra som en stor sort-grå betonskal, der indenfor fordobler museets areal og rummer nye udstillingslokaler, en multianvendelig hal, en foyer og en cafe.

Hadid har foretaget nøje studier af terrænet i Ordrup Krat, og har med egne ord tænkt sin bygning som en “fortsættelse af landskabet”. Hadid har foretaget en række beregninger, som gør at bygningen nærmest flyder ud over bakken.

Inde i rummene giver det en helt særlig flydende bevægelse: I stedet for niveauskift i form af trapper, bemærker man nærmest ikke, at gulvet både stiger og falder.

Hadid har benyttet sig af et særligt materiale til støbningen. Der er tale om “lavabeton”, der har en særlig flydeevne. Betonen har ikke noget med lava at gøre, andet end at den “flyder” særligt godt. I tilbygningen, hvor ikke to vægge er ens, har det været en fordel at man kunne forme væggene med dette særligt flydende materiale in situ (på stedet).

Nogle påpeger, at Hadids tilbygning ligner en strandet hval, andre igen at tilbygningen ligner en u-båd. De organiske former har fra Hadids side været utilsigtede.