Ordrupgaard

Bag Ordrupgaards tilbygning står den afdøde britisk-irakiske stjernearkitekt Zaha Hadid. Med en stærk fornemmelse for stedet og det eksisterende Ordrupgaard skabte hun en organisk tilbygning, der spiller spændende sammen med omgivelserne.

Tilbygninger har en notorisk tendens til at dele vande og sætte temperamenter i kog. Disciplinen er kompliceret, idet tilbygningen skal respektere ‘moderbygningen’ og tilføje uden at overstrege det eksisterende. Zaha Hadid balancerer elegant på denne knivsæg mellem for meget og for lidt i tilbygningen til kunstmuseet Ordrupgaard. Oplevelsen af rummet er det centrale i tilbygningen, der på én gang er i harmoni med og i kontrast til det gamle herskabshjem, der førhen egenhændigt dannede ramme om Ordrupgaards samling af fransk impressionisme og dansk guldalderkunst. Tilbygningen har fordoblet Ordrupgaards areal, der nu tæller lidt mere end 3300 kvadratmeter og har givet plads til nye udstillingslokaler, en multianvendelig hal, en foyer og en café.

Arkitektur med afsæt i omgivelserne

I mere end 20 år har Zaha Hadid udfordret arkitekturens og modernismens dogmer og søgt nye veje i bygningskunsten. Hendes bygninger er altid i kontakt med det aktuelle sted, som det er tilfældet med Ordrupgaards nye tilbygning. “Selvom Zaha Hadids tilbygning har et markant anderledes, nutidigt udtryk i forhold til det oprindelige herskabshjem, har hun formået at leve sig ind i den særlige ånd, der kendetegner stedet, og på fornem vis omsat denne til vores tid. Ordrupgaard bevarer trods den nye tilbygning sin grundlæggende karakter,” udtaler Ordrupgaards direktør Anne-Birgitte Fonsmark i en pressemeddelelse.

Zaha Hadid har afkodet og fortolket omgivelserne og ladet disse registreringer være udgangspunkt for tilbygningens form. Vi kan derfor se spor af omgivelserne gennem hele bygningen. Eksempelvis genfindes stedets landskabelige træk i bygningens skrånende gulve, der giver en fornemmelse af at gå op og ned af bakke, på samme måde som i den omkringliggende natur.

Skæve vægge udfordrer arkitekturens primære vinkler

Tilbygningen danner ramme om en oplevelse af kunsten, men er samtidig en rumlig oplevelse i sig selv. Bygningen udfordrer vandret og lodret som arkitekturens primære vinkler, og ikke to af de skrå og kurvede vægge er ens.

I bløde, glidende bevægelser lægger tilbygningen sig langs siden af det gamle Ordrupgaard, og formidler elegant overgangen mellem den omgivende natur og arkitekturen. De store glasfacader trækker lyset og naturen helt ind i bygningen, der foruden glas er opført i formstøbt lavabeton. Den taktile sortfarvede beton synes næsten levende i sit farvespil, der alt efter lysforholdene spænder fra mat grå til skinnende sort.

Stjernearkitekten Zaha Hadid

Zaha Hadid er kendt for avancerede og nytænkende projekter, rodfæstet i en opfattelse af rum og form som bevægelser og forløb – netop som vi ser det i tilbygningen til Ordrupgaard. Hun modtog i 2004 Pritzker Prisen – den højeste udmærkelse inden for international arkitektur. I den forbindelse karakteriserede et af jurymedlemmerne Zaha Hadid således: “Zaha Hadid er en af de mest begavede udøvere af arkitekturen i dag. Fra de tidligste skitser og modeller til de færdige bygningsværker har hun en original og stærk personlig vision, som forandrer vores måde at se og opleve rum på. Hadids fragmenterede geometri og flydende bevægelighed gør mere end at skabe en abstrakt dynamisk skønhed; den er en krop af arbejde, som udtrykker den verden, vi lever i”.