Regnbuepladsen: Stor symbolværdi i gråtoner

Pladsen ved Vartov var tidligere egentlig en del af Rådhuspladsen. Men efter en renovering i 2013 skulle pladsen have nyt navn. Det viste sig sværere end forventet, og det var ikke uden protester og hed debat, at pladsen til sidst fik navnet Regnbuepladsen.

Krydser du Rådhuspladsen og går over Vester Voldgade, rammer du hurtigt Regnbuepladsen. Passér forbi den lille lund af kirsebærtræer, der trods træernes centrale placering forekommer en anelse anonyme. Oversete, midt i travlheden, der udspiller sig i området. Selve Regnbuepladsen består hovedsageligt af brosten, grå fliser og granitklodser, man kan sidde på. Måske ser den ikke ud af meget ved første øjekast, men kigger du nærmere, vil en hel fortælling med masser af symboler udspille sig.

Pladsens historie

Det irske arkitektfirma Hall McKnight vandt konkurrencen om at omdanne pladsen ved Vartov i 2009. Tidligere blev den brugt til parkering, men nu skulle der luft og træer til. 
Bygningen Vartov med de røde teglstensmure er pladsens ældste bygning. Udover at give det indledende navn til projektet – Pladsen ved Vartov – gav bygningen og dens mange vinduer også arkitekterne inspiration. Kigger man på belægningen, kan man se, at ternene i granit og brosten er lavet, så de spejler vinduernes mønstre i den gamle bygning. Arkitekterne lod sig også inspirere af H.C. Andersen-eventyret ’Fra et Vindue i Vartov’, hvilket man ser på to af de store granitklodser, hvor teksten fra eventyret er indgraveret.

Kamp om navnet

Forud for opkaldelsen af den nye plads, var der mange diskussioner. Først indstillede Københavns Vejnavnenævn i 2013, at pladsen skulle opkaldes efter Axel Axgil (1915-2011). Han var den første person i Danmark til at indgå et registreret partnerskab med en anden mand. Vielsen fandt sted på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989. Axgil var desuden stifter af Kredsen af 1948, som i dag hedder LGBT+ Danmark. Forslaget blev dog trukket tilbage på baggrund af pædofilianklager.
Københavns Vejnavnenævn foreslog senere at opkalde pladsen efter skuespillerinden Hannah Bjarnhof (1928-2002), der i en sen alder sprang ud som lesbisk. Det blev dog også forkastet, da forslaget om navnet Regnbuepladsen kom på bordet. Og det blev navnet. Pladsen har heddet Regnbuepladsen siden 2014.

En regnbueplads

Det var dog først tre år senere, at Regnbuepladsen fik det regnbueflag, man nu kan se vaje over pladsen. Copenhagen Pride søgte om tilladelse til projektet hos Københavns Kommune. Det var ikke helt ligetil, og førte yderligere debat med sig. Da tilladelsen endelig blev givet, tog det foreningen under et døgn at indsamle de 30.000 kroner, de skulle bidrage med til opsætningen. Så trods de mange gråtoner har pladsen nu et strejf af farver, så den visuelt lever lidt bedre op til sit navn.

I nærheden af Regnbuepladsen

Står man under flaget på Regnbuepladsen, kan man krydse Vester Voldgade og gå over på Rådhuspladsen, hvorfra man kan se Industriens Hus. Man kan også følge Vester Voldgade mod havnen og besøge BLOX eller krydse vandet over Lille Langebro.