Rundetårn: Evig ungdom i et snoet sind

Kultur

800
 

Rundetårn er langt fra bare en hyggelig turistattraktion fra fordoms tid. Det er en påmindelse om, at kvalitet, kompromisløse detaljer og evnen til at tænke kreativt er de elementer, langtidsholdbar arkitektur er skabt af.

Rundetårn er et af Danmarks mest yndede udflugtsmål, og sammen med Trinitatis Kirke udgør det et af den byggeglade konge Christian IV’s (1577-1648) mere besynderlige bygningsværker.

På matriklen på Købmagergade over for Regensen finder man nemlig tre vidt forskellige funktioner samlet i ét byggeri: Rundetårn med sit astronomiske observatorium på taget, Trinitatis Kirken og biblioteket på kirkens loft.

Da grundstenen blev lagt i 1637, efter sigende af kongen selv, var den københavnske skyline domineret af kirketårne, der ragede op og mindede borgerne om Guds storhed. Den nye Trinitatis kirke skulle også have et tårn, men Rundetårn blev langt fra et traditionelt kirketårn. Det er en hyldest til videnskaben og udforskningen af verdensrummet, og berømte videnskabsmænd som Ole Rømer og Peder Horrebow har arbejdet i observatoriet.

Det var Christian IV’s husarkitekt Hans van Steenwinckel den yngre (1587-1639), der var ansvarlig for udformningen. Rundetårns runde mure i de kongelige farver gul og rød gemmer på tårnets berømte sneglegang, der løber fra indgangen på Købmagergade og op til de trapper, der fører til tårnets top. Sneglegangen giver adgang til Bibliotekssalen, Ringerloftet og den hule kerne. Den er den eneste af sin slags i Danmark, og henter inspiration fra både tyske renæssanceslotte og bygningsværker fra oldtiden.

I nærheden

Hvis man gerne vil opleve andre mesterværker fra Christian IV og Hans van Steenwinckel den yngres hånd, så behøver man bare at gå over på den anden side af Købmagergade. Her finder man Regensen, der fungerer som kollegium for unge universitetsstuderende. Øst for kirken finder man Kongens Have med det smukke Rosenborg Slot. Vælger man i stedet at forsætte syd på ad Købmagergade kommer man til Børsen.

×