Sampension
Erhverv
Udefra kan den virke tung og måske lidt hård. Men inden for er bygningen gennemsyret af rummelighed og dagslys.
På den gamle Tuborggrund i Hellerup ligger pensions selskabet Sampensions nye hovedsæde med udsigt over Øresund.
Huset består af to rektangulære bygninger føjet sammen i en ret vinkel, der danner form som et stort L. Byggeriets facade bliver med tiden mere og mere grøn, fordi facadebeklædningen i grønlig granit er suppleret af skodder i sort kobber, som irrer og derved også får en grøn nuance. Skodderne vender skiftevis ind- og udad, hvilket skaber et lodret asymmetrisk mønster på husets facade.
Med en knap placeret indenfor ved hvert vindue kan medarbejderne selv styre, hvor meget skodderne skal være for, og mønsteret i facaden er derfor aldrig det samme.
Balkoner som på Guggenheim
I foyeren inden for i bygningen leder en bred granittrappe op til et atrium på 1. sal. Her møder de to bygnings elementer hinanden i et 6 etages højt, ellipseformet centralt rum med ovenlys. Etagerne er markeret ud mod det åbne atrium af hvide, svungne balkoner og trapper, der får en til at tænke på Guggenheim-museet i New York. I stueetagen ligger kantine samt konference- og mødecenter, hvorfra der er adgang til en sydvendt terrasse i forlængelse af gavlen. Indvendig er bygningen holdt i hvidt, lyst træ og glas, hvilket giver rummene en særlig lethed.
Kunst giver behagelig lyd og luft
Et utraditionelt kunstværk af vand og lys pryder atriet på 1. salen. Kunstværket, der er konstrueret til bygningen af designfirmaet Art Andersen, er integreret i arkitekturen som en iøjnefaldende vægbeklædning af 500 lange, tynde tråde af optiske fibre spændt ud side om side i rummets fulde højde. Fibrene leder skiftende farvetoner samtidig med, at vanddråber løber ned langs trådende og lander i et lavt bassin i stueetagen. Installationen er ikke alene dekorativ, men giver også en behagelig luftfugtighed i bygningen, fordi der på et døgn fordamper 600 liter vand fra kunstværket. Samtidig slører den rislende lyd de høje og skarpe lyde fra kantinen.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.