Skt. Kjelds Plads: Vild med vilje

Mindre asfalt, mere beplantning. På Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen er 9.000 m2 asfalt blevet udskiftet med 586 nye træer, 3.000 m2 stauder, 500 m2 naturgræs, og 30.000 vintergækker. En ny form for naturbaseret klimatilpasning er nået til København.

Nogen vil mene, at begrebet “bynatur” er en selvmodsigelse. Mens naturen er vild, er byen planlagt og kontrolleret. Ikke desto mindre er bynatur blevet et hverdagsbegreb i storbyer som København, der arbejder med klimasikring og grønne løsninger.

For selvom naturen ikke kan pilles fra hinanden og flyttes, så kan der skabes rum og oplevelser i byen, som minder os om naturen. En af de største fortalere for denne type bynatur er Stig Lennart Andersson og SLA, som står bag et af Københavns grønne byrum på Skt. Kjelds Plads.

To tredjedele af arealet for Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen er blevet revet op og udskiftet med moderne skybrudsløsninger forklædt som vild natur. Over 600 træer og buske er plantet i et netværk af grønne regnvandsbede. Netværket kombinerer bede, kanaler, veje og underjordiske rør og danner tilsammen den skybrudsikring, som i tilfælde af selv det kraftigste skybrud vil holde kældrene i kvarteret omkring Skt. Kjelds Plads fri for vand.

Inspireret af naturen

SLA har som noget nyt forsøgt at indkapsle kendte naturværdier i en bymæssig kontekst. Det betyder, at hvert enkelt bed, træ, busk, staude og område er direkte inspireret af naturområder i Københavnsområdet, for eksempel Utterslev Mose, Amager Fælled og Kongelunden. Idéen er at skabe biotoper, der efterligner naturen, hvilket forhåbentlig sikrer både en mere vellykket vækst og mindre vedligehold på grund af balancen mellem planterne.

Når naturen bringes ind i byen på denne måde, kan det være med til at løse problemer som overophedning, biodiversitet, støj og luftforurening. Overophedning i byer dannes typisk lokalt på grund af store glasoverflader, mørke belægninger og mangel på skygge. Men projektet har også sociale ambitioner. Mellem pladsens træer er der anlagt stier, bænke og placeret væltede træer ude fra den “rigtige” natur. Alt sammen for at skabe mødesteder, oplevelser og et socialt samlingspunkt, som også indbyder til en mere aktiv form for hverdagsliv, og dermed løfter den generelle livskvalitet i området.

Fakta:

• Pladsen er skabt ved hjælp af de nyeste teknologier inden for skybrudsikring, for eksempel metoden “first flush”, som forsøger at adskille det første beskidte regnvand fra kørebanen ned i kloakken, inden det renere vand “second flush” efterfølgende ledes til nedsivning i de grønne regnbede.
• I København var der i 2019 over 300 klimatilpasningsprojekter. De dimensioneres typisk efter det, der kaldes en 100-års(regn)hændelse, hvilket vil sige, at projekterne sikrer, at byen kun lider skade ved skybrud, som statistisk set kun burde forekomme hvert 100. år. Skybruddet i 2011 var en 1000-årshændelse, og siden har der lokalt været to 400-årshændelser og et par 100-årshændelser. Så skybrudsikringerne kommer desværre ikke til at forebygge alle skader.

I nærheden af Skt. Kjelds Plads

Lige rundt om hjørnet på Æbeløgade ligger en vild idé: Danmarks første tagfarm ØsterGro, der ligger på toppen af et gammelt bilauktionshus. Her dyrkes planter til glæde for 40 lokale familier og en lille restaurant.

Rundt om hjørnet ligger Klimakvarterets andet spydspidsprojekt, Tåsinge Plads. Af andre lignende projekter i København kan nævnes: Skt. Annæ Plads ved Skuespilhuset, Bymilen ved SEB Bank, Scandiagade i Sydhavn og Vadestedet i Ørestad.