Thorvaldsens Museum: Kunstens første tempel

Kultur

800
© Mads Lund
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Danmarks første kunstmuseum er bygget som et tempel for den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.

Den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) blev internationalt berømt under sit mangeårige ophold i Rom. Med enkelte afbrydelser boede han fra 1797 til 1838 i den italienske hovedstad. Ikke desto mindre blev han på sine gamle dage overtalt til at vende tilbage til København, hvor han fik et professorat på Kunstakademiet. I Danmark skænkede han alle sine værker og en stor kunstsamling til et nyt museum betalt af en folkeindsamling, byen København og Thorvaldsens egen formue.

Genbrugte mure

Grunden bag Slotskirken, hvor den firfløjede kongelige vogngård lå, blev doneret af Frederik VI til museet. Her opførte arkitekten M.G. Bindesbøll fra 1839-48 Danmarks første kunstmuseum. Han genanvendte i vid udstrækning de bestående mure fra vogngården og supplerede med en stor forhal med fem høje, skrå portaler, der danner museets hovedfacade. Over denne bruser sejrsgudinden frem med sit firspand. Det er en bronzeskulptur, som H.W. Bissen lavede efter Thorvaldsens udkast. Hovedfacadens skrå portaler referer til den klassiske tempelindgang og gentages i facaderne hele vejen rundt. Det gælder også i den rektangulære, indre gård, hvor kunstnerens grav blev placeret.

Rig dekoration

Museet skiller sig ud i kraft af facadens lange billedfrise udført af maleren Jørgen V. Sonne. På nordsiden mod Slotsholmskanalen viser frisen Thorvaldsens hjemkomst til København i 1838. Andre iøjnefaldende elementer er den stærke farveholdning såvel ude som inde og den rige dekoration. Gulvene er lagt i forskellige mosaik- og terrazzomønstre. Væggenes farver varierer fra rum til rum i fin kontrast til de hvide skulpturer. Lofterne er dekoreret i pompejansk stil.

Inspiration fra Sydeuropa

Med denne insisterende brug af fortællingen som virkemiddel markerer museet overgangen i dansk arkitektur til historicismen. Som ung havde Bindesbøll været på flere studierejser til det sydlige Europa, hvor han blev inspireret af udgravningerne i Pompeji og Herculanum. De havde afsløret, at grækerne bemalede deres skulpturer og templer med stærke farver. En idé, som Bindesbøll tog med sig fra antikken til København.

Thorvaldsen fik aldrig set sit museum

Museets farvede flader mødte naturligvis modstand i klassicismens København. Thorvaldsen selv nåede ikke at opleve det færdige museum, da han døde fire år før indvielsen.

Bygningen er blevet restaureret flere gange. I 1921-42 ved arkitekten Kaare Klint, der i samme anledning også tegnede en del nyt inventar og møbler. Gårdfrisen blev fornyet 1934-40, og Sonnes frise i årene 1952-59 af maleren og keramikeren Axel Salto.

Sted

København, Indre by

Arkitekt

Michael Gottlieb Bindesbøll

Opført

1848
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.