Utterslev Skole: Første nye skole i 25 år

Skole

800
Photo: Rimas Steponaitis, Arkitekturbilleder.dk

En af byens nyeste folkeskoler bruger regnvand til oplevelser og undervisning.

Utterslev Skole på Skoleholdervej i Københavns Nordvestkvarter var den første nye folkeskole i København i mere end 25 år, da den stod færdig. Arkitekterne afleverede officielt bygningerne i 2003, men elever og lærere tog dem allerede i brug i sommeren 2002. Om overlappet skyldtes, at arkitekterne var så glade for projektet, at de blev hængende – eller om de nye elever simpelthen ikke kunne vente – melder historien ikke noget om.

Hvad der til gengæld er sikkert, er, at skolen blev skabt med fokus på fleksibilitet, indeklima og bæredygtighed. Arkitektfirmaet KHR, der tegnede skolen, har derfor så vidt muligt anvendt miljøvenlige materialer. Fleksibiliteten er tilgodeset ved, at skolens vægge kan flyttes på forskellig vis, hvilket gør skolen fremtidssikret og i stand til at tilpasse sig skiftende brugsmønstre og pædagogiske udviklinger

Naturfaglig profil

Københavns Kommune ønskede, at natur og naturfag skulle have gode vilkår på Utterslev Skole. Skolens udearealer domineres af en kanal med regnvand, der opsamles fra taget og ledes ud i kanalen. I det daglige fungerer kanalmiljøet som gangzone, opholdssted og mødested for skolens elever og besøgende og som eksperimentarium for naturfag, hvor kanalens planter, fisk og små sluser kan bruges i naturfaglige eksperimenter.

Langstrakt grund

Skolens grund er langstrakt og ikke særlig stor og forbinder to af lokalområdets friarealer, nemlig Utterslev Torv og Bispebjerg Kirkegård. KHR fandt det derfor nærliggende at arbejde med to temaer for skolens struktur. Dels skolen som en udvidelse af de to friarealer, så den kan fungere som en åben og lettilgængelig kulturinstitution i sit nærområde. Dels naturen og den naturfaglige profil som udtrykkes i form af regnvandskanalen, der løber ned igennem skolens huse.

Sted

København, Nordvest

Bygherre

Københavns Kommune

Arkitekt

KHR Architecture

Landskabsarkitekt

Peter Holst Arkitektur & Landskab

Opført

2003

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.