Vor Frelser Kirke Christianshavn

Først 54 år efter Vor Frelsers Kirke stod færdig, fik kirken sit karakteristiske snoede spir.

Christian IV grundlagde bydelen Christianshavn i 1618. Han tog udgangspunkt i en byplan udarbejdet af ingeniøren Johan Semp. Bydelens primære formål var at beskytte København mod en fjende, der kunne angribe fra Amager. Fæstningen fik fem bastioner, og efter hollandsk forbillede førtes en kanal tværs igennem byplanen, der også omfattede et centralt torv.

I 1640 opførtes den første kirke. Det var en beskeden træbygning, der da også snart blev utidssvarende. I stedet påbegyndtes i 1682 Vor Frelsers Kirke, som blev indviet i 1696. Arkitekten var Lambert van Haven, der her demonstrerede, hvad han havde fået ud af sine uddannelsesrejser til Rom, Frankrig og Holland.

Bygningen er den første danske barokkirke. Den er domineret af høje, rundbuede vinduer og store, pilasterinddelte murflader i brunrøde teglsten. På muren løber kraftige sandstensgesimser om hjørnerne hele vejen rundt. Bygningens grundplan har form som et ligearmet græsk kors.

Det tårn, som von Haven havde tegnet til kirken, blev ikke rejst. I stedet tilfaldt opgaven Lauritz de Thurah, der i 1749-50 opførte det smukke og i arkitektonisk henseende enestående spiralsnoede spir med udvendig trappe. Efter hans eget udsagn var det inspireret af Borrominis lille tårn på kirken Sant’Ivo della Sapienza i Rom. Spiret krones af en globus, som bærer en 3 meter høj figur af Frelseren med sejrsfanen. Alt er udført i forgyldt kobber.

Alterpartiet færdiggjordes i 1732 efter udkast af den berømte svenske arkitekt Nicodemus Tessin d.y. Prædikestolen, der er tegnet af C.F. Harsdorff, blev taget i brug i 1773. I 1928 blev et klokkespil opsat i tårnet.

Kirkens indre gennemgik en omfattende restaurering i 1955-57 under ledelse af arkitekten Helge Holm. Spiret er restaureret flere gange, senest i 1992-97 af Wohlert Arkitekter A/S.