Vor Frelsers Kirke: Christianshavns snoede vartegn

Spiret på Vor Frelsers Kirke spiller en hovedrolle i Københavns skyline. Men kirken på Christianshavn fik først sit karakteristiske, snoede spir 54 år efter selve kirken stod færdig. Men selvom spiret fylder godt både visuelt og historisk, er Vor Frelser Kirke meget andet end sit snoede tårn.

Christian 4. grundlagde bydelen Christianshavn i 1618. Han tog udgangspunkt i en byplan udarbejdet af ingeniøren Johan Semp. Bydelens primære formål var at beskytte København mod fjender, der kunne angribe fra Amager. Fæstningen fik fem bastioner, og efter hollandsk forbillede blev der ført en kanal tværs igennem byplanen, som også omfattede et centralt torv.

Fra træbygning til barokkirke

I 1640 opførtes den første kirke på Christianshavn. Det var en beskeden træbygning, der snart blev utidssvarende. I stedet påbegyndtes i 1682 Vor Frelsers Kirke, som blev indviet i 1696. Arkitekten var Lambert van Haven, der her demonstrerede, hvad han havde fået ud af sine uddannelsesrejser til Rom, Frankrig og Holland.

Bygningen er den første danske barokkirke. Den er domineret af høje, rundbuede vinduer og store, pilasterinddelte murflader i brunrøde teglsten. På muren løber kraftige sandstensgesimser om hjørnerne hele vejen rundt. Bygningens grundplan har form som et ligearmet græsk kors – altså som en plus-tegn.

Bygget i flere etaper

Det tårn, som Lambert von Haven havde tegnet til kirken, blev dog ikke bygget. I stedet tilfaldt opgaven Lauritz de Thurah, der i 1749-50 opførte det smukke og i arkitektonisk henseende enestående spiralsnoede spir med udvendig trappe. Efter hans eget udsagn var det inspireret af det lille tårn på kirken Sant’ivo della Sapienza i Rom. Spiret krones af en globus, som bærer en tre meter høj figur af Frelseren med sejrsfanen. Alt er udført i forgyldt kobber.

Alterpartiet blev færdiggjort i 1732 efter udkast af den berømte svenske arkitekt Nicodemus Tessin den yngre. Prædikestolen, der er tegnet af C.F. Harsdorff, blev taget i brug i 1773. I 1928 blev et klokkespil opsat i tårnet.

Kirkens indre gennemgik en omfattende restaurering i 1955-57 under ledelse af arkitekten Helge Holm. Spiret er restaureret flere gange, senest i 1992-97 af Wohlert Arkitekter A/S.

Myten om spiret

Myten fortæller, at Lauritz de Thurah tog sit eget liv ved at hoppe ud fra spiret, fordi tårnet snoede den forkerte vej, i forhold til det som kongen havde ønsket – med det er ikke rigtigt. Lauritz de Thurah døde af sygdom i sin seng, syv år efter indvielsen af tårnet. Og intet tyder på, at hverken kongen eller Lauritz selv var utilfredse med tårnet.

Ikke desto mindre har spiret haft en rig historie fyldt med sande anekdoter. I 1807, under englændernes bombardement af København, fungerede spiret som et sigtepunkt – dog uden at andet end Kristusfigurens ene ben blev ramt.

Under 2. Verdenskrig skjulte modstandsfolk våben og sprængstoffer i tårnet, alt sammen uden at blive opdaget af tyskerne.

I nærheden af Vor Frelsers Kirke

Fra kirken på Christianshavn er der ikke langt til den bygning, der har givet koncernen Lagkagehuset sit navn. Den ligger på Christianshavn Torv og har gennem tiden været udskældt for sit lidt bizarre ydre, der får den til at ligne en lagkage. Er du mindre til lagkage og mere til fristad, ligger Vor Frelsers Kirke heller ikke langt fra Christiana, som er ganske hyggelig at besøge både med og uden børn.