Nationalromantik

800
© Mathew Browne

Nationalromantikken udviklede sig som arkitektonisk stilart i løbet af 1800-tallet i Europa og Skandinavien. Her forsøgte man at give bygningerne et mere nationalt udtryk. I Danmark blev nationalromantisk arkitektur særligt populært i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet.

I 1849 blev Grundloven underskrevet. Det markerede overgangen fra enevælden til et nyt demokratisk samfund i Danmark. Kombineret med industrialiseringens indtog i byerne, skabte det en brydningstid mellem alt det nye, industrialiseringen medførte, og alt det gamle, mennesker frygtede at miste i overgangen. Det fik os til at kigge tilbage til tidligere tiders trygge rammer, og derfor herskede der også mere traditionelle og – i et vist omfang – tilbageskuende strømninger. Det blev tydeligt i arkitekturen, hvor både danske og udenlandske stilarter blev fundet frem fra historien og sat sammen på nye måder.

Stilarten nationalromantik opstod delvist som følge af en stigende interesse for stilarten historicisme, herunder nordisk historicisme. Tidligere havde man fået meget af sin inspiration sydfra, men nu kiggede man indad, og det var derfor fortidens nordiske stil, der fandt vej ind i byggeriet i Danmark.

Særlige kendetegn ved nationalromantisk arkitektur

Nationalromantisk arkitektur inddrager en nations eller regions kulturelle identitet og historie i sit design. Stilen er ofte karakteriseret ved brugen af lokale byggematerialer og traditionelle håndværksmetoder.

Danske arkitekter fandt inspiration i ældre nordiske byggestile som vikingetidens ornamentik og middelalderens arkitektur. De kiggede blandt andet på de gamle trækirker og de klassiske romanske kirker. Bygninger fra dengang blev nemlig opfattet som mere danske end senere tiders byggerier. Dengang blev der brugt materialer som tegl, kridtsten, sandsten, træ og granit, der er ældre nordiske byggematerialer. Konstruktionerne blev udført efter en traditionel og manuel tilgang, og i bygningerne indgik der maleriske og fortællende detaljer, der omhyggeligt blev integreret i helheden.

Sådan ville man bygge igen, og selvom man ønskede at bygge efter gammel skik og med samme materialer, bar flere af de første bygninger præg af tidligere tiders stræben efter symmetri. Efterhånden blev bygningerne dog mindre stramme og kunne i stedet bestå af flere sammensatte enheder med hver deres ornamentik.

Eksempler på nationalromantisk stil

Af eksempler på nationalromantisk arkitektur i Danmark kan nævnes Aarhus Teater og Marselisborg Slot, som begge er kendte for deres detaljerede udskæringer og brug af lokale byggematerialer. Andre, der står særligt ud, er Byens Hus i Roskilde og Københavns Rådhus.

Københavns Rådhus

Københavns Rådhus er et imponerende eksempel på dansk nationalromantik. Rådhuset er opført i årene 1892-1905 og er tegnet af arkitekt Martin Nyrop.

I stedet for at tage udgangspunkt i historiske stilarter fra andre steder i Europa, som det sømmede sig for arkitekter i den periode, valgte Nyrup at gøre noget helt andet. Han og flere af hans studiekammerater undrede sig over meningen med at kopiere andre byers arkitektur, fx støbe sfinxer eller forme søjler. ”De bygger jo heller ikke danske kirker i Italien”, har han for eksempel sagt. Han fandt mening i de danske håndværkstraditioner og i symboler, der havde med Danmarks fauna, de nordatlantiske have og med folket at gøre. Og det blev tydeligt i hans gennemarbejdede rådhus.

De nationalromantiske træk skinner igennem i hele bygningen. Bygningens ydre er rigt udsmykket med relieffer og skulpturer, og indenfor er der lige så meget fokus på detaljerne. Man kan lede efter skjulte perler i alt fra vægmalerier til trappegelændere, og hele bygningens indre er udsmykket med relieffer, freskoer, tekstiler, ornamenter og lignende. Bygningen er desuden bygget i udsøgte og solide materialer og efter de bedste håndværksmæssige traditioner.

Martin Nyrop fik sin inspiration til Københavns Rådhus fra rådhusene i Italien. Særligt var han inspireret af rådhuset i den italienske by Siena. Den danske rådhusbygning er derfor symmetrisk, mens tårnet, der er 105 meter højt, er anbragt asymmetrisk, som det også er på det italienske rådhus.

Skønvirke i samme periode

Skønvirke var en nationalromantisk strømning, der var særligt populær fra 1900-1930. Den danske stilretning svarer til den tyske jugendstil og franske art nouveau. Den opstod i forlængelse af og med inspiration fra den engelske Arts and Crafts Movement, der var en kulturel og kunstnerisk bevægelse, der opstod i England i midten af 1800-tallet. Bevægelsen ville modarbejde de negative virkninger af industrialiseringen og masseproduktionen ved at fremhæve håndværksmæssig kvalitet, enkelhed og ægthed.

Nationalromantik og skønvirke er begge meget dekorative stilarter, der ofte blandes med et farverigt udtryk som resultat. Hvor nationalromantikken hentede sin inspiration i den nordiske forhistorie og i lokale byggeskikke, havde skønvirkes formgivning og detaljer et andet udtryk med naturen som inspirationskilde. Ornamenter blev gerne formet som blomster, planteranker, rislende vand, dyr og fugle – eller en kvindes bølgende hår.

Det er meget sigende, at man søgte tilbage i historien og ud i naturen for at finde inspiration på et tidspunkt, hvor verden forandrede sig. Den nationalromantiske arkitektur fortsatte med at påvirke arkitekturen i Danmark og i andre lande i årtierne fremover og har haft en betydelig indflydelse på, hvordan byer og bygninger bliver designet og bygget i dag.

Københavns Rådhus interiør
© Copenhagen Media Center
Rådhushallen
© Copenhagen Media Center
Københavns Rådhustårn
© Daniel Rasmussen, Copenhagen Media Center
Københavns Rådhus, interiør
© Astrid Maria Rasmussen, Copenhagen Media Center