Gåtur: Carlsberg Byen – Fra bryggeri til by

Gåtur

Pris

2.200,- kr. for op til 10 personer.
4.400,- kr. for op til 20 personer.
(priserne er inkl. moms)

Varighed

2 timer

På Carlsberg boede engang Danmarks mest berømte bryggerfamilie i et industrikvarter med grønne kobbertage og smukke sirlige detaljer. I dag er der igen gang i kedlerne i området, hvor de tidligere industribygninger nu får nyt liv, og blandes med moderne byggeri, klimasikring og høje huse.
Tag med os ud og følg udviklingen.

Carlsberg har alt det, en god historie er lavet af. En dramatisk familiesaga, iværksætteri , storkapital og en ukuelig tro på fremtiden. Kombineret med en sans for kvalitet, kunst og arkitektur, har bryggerfamilien Jacobsen sat et stort aftryk på hele København. Det var på Valby Bakke, at det hele begyndte for mere end 150 år siden.

I dag er Carlsberg ikke længere et industrikvarter, men et bykvarter. Meget er revet ned, noget er fredet og består, og andet transformeres og genanvendes.

Vi tager turen rundt i Carlsberg Byen, og fortæller om områdets historiske tyngde, om helhedsplanen, der er grundlaget for hele den nye udvikling, og vi skal se på, hvordan bæredygtighed og klimasikring er tænkt ind.

Tag med os, og få et indblik i de boliger, hoteller, institutioner, pladser og veje, der former det nye Carlsberg Byen.

Det praktiske

  • Turens rute er på ca. 3 km
  • Turen begynder ved Carls villa på hjørnet af Valby Langgade 1, og Ny Carlsbergvej, og ender ved Carlsberg Hovedkontor på J.C. Jacobsens Gade 1, tæt på hvor turen begynder.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter, før det aftalte tidspunkt.
  • DACs guider er fagligt funderede, kompetente og engagerede professionelle – typisk studerende inden for arkitektur, design og byudvikling, og som selv er en del af byens liv.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
  • Det betyder, at du har rig mulighed for at besøge DACs udstillinger, og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.

 

Det oplever du undervejs

  • Carls villa
  • Ottilia Jacobsens Plads
  • Bag Elefanterne
  • Thorvald Bindesbølls Plads
  • Vesten for Humlen
  • Østen for Humlen
  • Kildeplads
  • Stationsområdet
  • J.C. Jacobsens Have
  • Forskerboligerne
  • Europaskolen
  • Ottilia Hotel
  • Bryggerens Plads
  • Malttorvet
  • Carlsbergs hovedsæde, J.C. Jacobsens Gade