Bellakvarter

Bolig

800
Photo: COBE & Vilhelm Lauritzen Arkitekter
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Bellakvarter bringer liv til et udtjent område på den anden side af byens største kongres- og messecenter. Bygninger i varierende højder, åbenhed og grønne forløb skaber naturligt hverdagsliv på kanten til den naturskønne Fælled.

Skandinaviens største kongres-, konference- og udstillingscenter, Bella Center, tager imod tusindvis af besøgende årligt. Men så snart eventet er ovre, hopper de fleste på metroen og tager ind mod centrum.

Indtil nu har området rundt om Bella Center og det 4-stjernede AC Hotel Bella Sky været goldt og uinspirerende, et sted uden personlighed eller ånd.
Det vil forhåbentlig ændre sig med opførslen af byområdet Bellakvarter.

Et åbent og livligt byområde

COBE og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har arbejdet tæt sammen for at forme et byområde, der åbner sig mod omgivelserne i stedet for at blive indadvendt og lukket. Således skal et livligt lokalmiljø overskygge de kolde stålgrå facader ved hjælp af parker, haver og rekreative områder: legepladser, en golfklub, cafeer, butikker, kontorer og boliger såsom Bellarækkerne, der er en række af klassiske rækkehuse i varme, nordiske materialer og toner.

Tæt på beskyttede natur

Et andet glimrende salgsargument for Bellakvarteret er dets placering kun få minutter væk fra den frodige, grønne beskyttede natur på Amager Fælled, hvor man kan plukke spiselige vilde bær, havtorn, hyldeblomst, urter og andre lækkerier, som vokser side om side med rigeligt dyreliv.