Ferring: Ørestad Citys første højder

Erhverv

800
Henning Larsen_Pierre Chatel
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Med det markante 20-etages sorte tårn og placeringen i et trafikalt knudepunkt er den internationale medicinalvirksomhed Ferring blevet et vartegn og landemærke i Ørestad City.

Fra Malmø kan tårnet ses som en sort streg i luften, og står man tæt på og kigger op langs bygningens glasfacade med sorte lameller, kan man blive helt svimmel.

I 2001 flyttede Ferrings medarbejdere ind i den nye bygning og blev dermed de første beboere i Ørestad City. Ferring blev etableret i Danmark og Sverige i 1950’erne, og i dag har virksomheden 1800 ansatte fordelt over 30 lande.

Udsigt og ro til forskning

Bygningen består af to dele, der er udformet efter de funktioner, de huser. Ferrings laboratorier er placeret i et treetages byggeri, der lukker sig omkring to grønne haverum. Laboratorierne ligger mod Vest, vendt væk fra Kay Fiskers Plads og menneskemylderet omkring Metroen og Field’s. Her er ro til at fordybe sig i forskningen.

Administrationsdelen er placeret i det transparente 20-etagestårn, bygget op af glas med vandrette sorte aluminiumslameller, som giver et godt udsyn inde fra bygningen. Ude fra virker facaden som om, den skifter farvenuance, når man går forbi, fordi lyset falder forskelligt på lamellerne. I underetagen går belægningen på pladsen udenfor næsten i et med gulvet i bygningens foyer, kun afgrænset af store vinduespartier.

Søsyge på 20. etage

På øverste 20. etage ligger Ferrings møde- og konferencerum med en storslået udsigt over København, Amager Fælled, Øresund og Sverige. Men man skal hverken have tendens til søsyge eller højdeskræk, hvis man skal til møde i Ferring. ‘Når det blæser meget- og det gør det jo i Danmark – står huset og gynger. Selvom man ikke kan se det direkte, mærker man bevægelsen især på de øverste etager. ”Vi har oplevet folk, der blev søsyge af det,” fortæller Anka Vogel, som er Creative Services Manager i Ferring. Hun er en af de internationale medarbejdere, som hver fredag tager hjem til sin bopæl i Schweiz.

Sted

København, Ørestad

Arkitekt

Henning Larsen

Bygherre

Nieuw Friesland

Ingeniør

Mogens Balslev
Rambøll

Entreprenør

MTHS Entreprenør A/S

Opført

2001
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje