Flintholm Plejeboliger: Formet ud fra et ønske om fællesskab

Institution

800
Photo: Frederiksen-Knudsen
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Helt centralt i byområdet Flintholm, er der bygget ældreboliger af god kvalitet med åbne grønne omgivelser. Stedet hedder Flintholm Plejeboliger.

Ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune er kvarteret i fuld gang med at forandre sig fra industri til boligområde.

Bydelen ligger på kanten af Frederiksberg, og det er Frederiksberg Kommune, der har udviklet det 100.000 m² store område.

Udover boliger er der opført institutioner, butikker, erhverv, kulturhus, nye veje og pladser og store, grønne arealer. En række åbne karreer med en gennemgående park binder områdets boligblokke sammen. Centralt i parken ligger Flintholm Plejeboliger.

Flintholm Plejeboliger

Flintholm Plejeboliger består af 50 boliger til ældre mennesker opført i en femetagers ellipseformet bygning.

På de fire øverste etager er der boliger, og stueetagen indeholder ud over hovedindgang og adgang til parken alle servicefunktioner og personalefaciliteter.

Fællesskabet i centrum

Bygningen er tegnet af Frederiksen og Knudsen Arkitekter under mottoet “Fællesskabet i centrum”. At fællesskabet er i fokus, ses bl.a. ved, at de fleste traditionelle gangarealer er skrottet til fordel for store fællesarealer, som begynder direkte ude foran hver bolig.

Alle 50 boliger er placeret langs ydervæggene i den ellipseformede bygning. Beboerne træder altså direkte fra hoveddøren ud i områder og fællesrum, som består af siddegrupper, spisepladser, fælleskøkken og tv-hjørne.

Ellipsen

At bygge i fem etager var faktisk en stor udfordring, fortæller Thomas Kröll fra Frederiksen & Knudsen Arkitekter. Bygningen måtte ikke være højere end 16,5 meter, så for at få plads til den sidste etage er stueetagen delvist sænket ned i grunden.

Thomas Kröll forklarer også grunden til bygningens ellipseform:

“Mottoet for projektet var som sagt fællesskabet i midten, men hvordan laver man en bygning, der understøtter dette? Ellipseformen er god, fordi den presser bygningen sammen, så arealet i midten bliver smallere og dermed nemmere at forbinde direkte til alle beboernes lejligheder. På den måde er formen med til at understøtte tanken om færre gangarealer og flere direkte mødesteder for beboerne”.

Fritstående, kompakt bygning

Frederiksen & Knudsen Arkitekter ønskede, at plejecentret skulle være en fritstående bygning på trods af en forholdsvis lille byggegrund og nabobygninger meget tæt på. Det viste sig at være en udfordring, som ellipseformen også var med til at løse. Ved at trække bygningen ud i en ellipse, fik bygningen en form, som passede bedre til grunden samtidig med, at den blev særdeles kompakt.

Sted

Frederiksberg

Arkitekt

Frederiksen & Knudsen Arkitekter

Bygherre

Frederiksberg Ejendomme

Ingeniør

Lemming & Eriksson

Entreprenør

NCC

Opført

2007
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.