Frederiksberg alle 41: Et kulinarisk tempel oven på metroen

Kultur

800
Photo: COBE
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

På den parisisk inspirerede allé oven på den nye Metrostation lander en bygning rig på madoplevelser. Et nyt mødested for “foodies”, pendlere, lokale beboere og turister åbner ved Frederiksberg Allé 41.

Madkulturens Hus får adresse på Frederiksberg Allé 41, der i løbet af 2019 åbner med madboder, værksteder og uddannelsesfaciliteter blandet med private boliger og en grøn gårdhave, alt sammen bygget oven på indgangen til en af byens nye Metrostationer.

Frederiksberg Allé er en af de mest bemærkelsesværdige boulevarder i Københavnsområdet. En Paris-inspireret allé med rækker af træer på begge sider, som er centralt beliggende på det charmerende Frederiksberg. Frederiksberg Allé 41 er tilpasset til denne historiske kontekst med en række murstensbeklædte byhuse, der stiger trinvis, indtil de danner et penthouse på ottende etage i hjørnet af bygningen med udsigt over gaden – en moderne fortolkning af de tårne, der findes på hjørnerne rundt om i byen.

Designet af dette sted adskiller sig fra mange af byens andre Metroindgange, der overvejende bevarer det samme layout i hele København: Minimalistiske åbne firkanter, hvor passagerer nemt kan gå ned under jorden og hoppe på toget uden at blive distraherede. Frederiksberg Allé 41 vil istedet gøre Metrostationen til et samlingssted i byen og dermed bevæge sig væk fra en ren pendlerkultur og over mod en livlig bykultur.