Marselisborg Slot: Royalt refugium

Marselisborg Slot er et kongeligt tilflugtssted i Jylland, opført som folkegave og tegnet af Hack Kampmann. Slottet er fyldt med gennemførte detaljer og ligger smukt tilbagetrukket med udsigt over hav og skov i en charmerende, engelskinspireret slotspark.

Marselisborg Slot blev oprindeligt kaldt Prinseboligen i Jylland – og med god grund. Planen var nemlig at knytte den royale familie tættere til Jylland, hvor de kongelige ikke havde haft boliger i århundreder. Slottet har en udsøgt placering med frit udsyn over hav og skov, samtidig med at det ligger tilbagetrukket fra omgivelserne og tager hensyn til privatlivet. Bygningen er omgivet af en skøn slotshave i engelsk stil med små søer, en rosenhave, urtehave og en lang række kunstværker.

Marselisborg Slot blev bygget som en folkegave, og projektet blev finansieret af frivillige, økonomiske bidrag og anlagt på en grund, foræret af Aarhus Kommune til formålet. Desuden blev flere danske byer og virksomheder inddraget i projektet, da slottet skulle møbleres.

Som klippet i papir

Marselisborg Slot er opført efter tegninger af den kongelige bygningsinspektør Hack Kampmann. I tæt samarbejde med kronprins Christian designede han en nybarok bygning i to etager over en høj kælder. Slottets hvide, detaljerige mure fremstår nærmest som et tredimensionelt papirklip – i skarp kontrast til det sortglaserede tegltag med kobberdetaljer.

Facaden mod haven er symmetrisk og præget af en markant trekantgavl, mens gårdsiden med indgangspartiet mod vest har to smalle trappetårne med slanke løgspir, der minder om dem ved Toldkammerbygningen i Aarhus, Kampmanns første værk i byen.
I trekantgavlen mod haven ses rigsvåbenet med de tre løver, mens hovedindgangen bærer Christian 10. og Alexandrines monogram. Frisen under hovedgesimsen viser parrets initialer, og over vinduerne ses maritime motiver. Mange af udsmykningselementerne er skabt af kunstneren K. Hansen Reistrup.

Helhedsindtrykket afspejler en national stolthed, der var fremherskende i begyndelsen af det 20. århundrede. Det repræsenterer også et af Kampmanns særlige kendetegn, nemlig koncepttænkning og sans for detaljen. Arkitekten har selv tegnet og specialfremstillet stort set alle detaljer, helt ned til de enkelte beslag og dørhåndtag.

Fra generation til generation

Den 7. juni 1902 stod boligen færdig, og den blev herefter foræret til Christian 10. og hans hustru Alexandrine. Kort tid efter overtagelsen foreslog prinsen at forpagte jorden foran slottet ned mod bugten for at undgå bebyggelse, der kunne ødelægge udsigten. Allerede efter få dage godkendte byrådet en aftale om, at prinsen for en tiårig periode forpagtede området. Senere blev Mindeparken anlagt her.

Efter dronning Alexandrines død i 1952 overtog Frederik 9. slottet og sørgede blandt andet for opførelsen af vagtbygningen ved indkørslen til slotsområdet. I 1968 overdrog Frederik 9. slottet til tronfølgeren Margrethe, samtidig med at slottet blev moderniseret for midler fra endnu en folkegave givet året forinden.

Slotsparkens besøgstider

I 1974 blev der plantet ca. 500 gamle rosensorter i slotsparken, som pynter stedet sammen med forskellige skulpturer. En samling, der med årene har vokset sig stor. Slotsparken blev samme år åbnet for offentligheden i de perioder, hvor kongehuset ikke bor på slottet. Når kongefamilien opholder sig på Marselisborg Slot, er parken lukket for offentligheden, og man kan kun nå frem til Rosenporten, som markerer indgangen til slottet. Porten bevogtes af Den Kongelige Livgarde, og så længe kongefamilien er til stede, kan man se gardernes daglige vagtskifte kl. 12:00.