Operaen

Kultur

Photo: Jules Gassot
 

Der har været meget diskussion om Operaen, som Mærsk Mc-Kinney Møller betalte og bestemte udformningen af. Hvordan man end vurderer arkitekturen er oplevelsen af, at træde ind i Operaen alligevel særlig.

Scenen ligger skjult bag en gylden ahornskal, der som en enorm, svævende kuppel møder én i Operaens foyer. Herfra er der også er en opsigtsvækkende udsigt over havnen og byens tårne. Operabygningen er placeret i havnen direkte over for Amalienborg og sætter dermed et markant punktum for enden af den akse, der løber fra Marmorkirken gennem Amalienborg og Amaliehaven over havneløbet og ind gennem glasfacaden for at ende lige midt på Store Scene.

I hele inderhavnen fra Knippelsbro til Kastellet er der udsigt til det monumentale bygningsværk med det karakteristiske tagudhæng. Det er Hennings Larsens Tegnestue (nu Henning Larsen Architects), der har tegnet Operaen, som er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

1000 rum

Med 14 etager, hvoraf de fem er underjordiske, har Operaen et samlet areal på 41.000 kvadratmeter – hvilket svarer til seks fodboldbaner. Huset har over 1000 rum, heriblandt adskillige prøvesale til opera og ballet samt en stor orkesterprøvesal, der ligger fem etager under jorden.

På Store Scene er der plads til mellem 1492 og 1703 tilskuere afhængig af, hvor stor den fleksible orkestergrav er. Alle elementerne i sceneauditoriet – lige fra sædepolstring til udskæringerne på bagvæggen – er nøje afstemt, så de giver den mest optimale akustik.

Med havnebussen til døren

Pavillonen er tegnet med øje for detaljer, der harmonerer med det omkringliggende miljø. Taget er beklædt med kobber, der over tid vil ældes smukt og samtidigt skabe arkitektonisk sammenhæng mellem med de smukke fredede brovagtshuse på Knippelsbro, Langebro og Sjællandsbroen.

Om aftenen bliver der tændt op for en hyggelig lyssætning, der signalerer liv og skaber en hyggelig stemning for de af Operaens gæster, som forlader Operaen til vands.  

Kronjuveler og liv i havnen

Operaens nyere historie begyndte i år 2000, hvor Københavns Kommune, Københavns Havn, Freja Ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet inviterede Henning Larsens Tegnestue til at lave et projektforslag i stor skala til udvikling af inderhavnen – et såkaldt ‘volumenstudie’.

Tegnestuens volumenstudie resulterede i en vision om at udvikle området omkring inderhavnen, der over en lang årrække langsomt har skiftet status fra industrihavn til Københavns nye rekreative område.

Området skulle primært indeholde nogle store, offentlige kulturinstitutioner på byens vigtigste grunde, som er Dokøen, Kvæsthusbroen og Christiansholm – “byens kronjuveler” som overborgmester Jens Kramer Mikkelsen kaldte dem i 2000. På disse grunde er der efterfølgende blevet bygget en opera og et skuespilhus, og i volumenstudiet indgår desuden en vision om at placere et “byens hus” på Christiansholm – Papirøen, som den bliver kaldt. Alle tre kulturhuse er tænkt som dynamoer for bylivet omkring inderhavnen. 

Sted

Indre by

Arkitekt

Henning Larsen Architects

Bygherre

A.P. Møller Fonden

Ingeniør

Rambøll
Arup

Entreprenør

E. Pihl & Søn A/S

Opført

2005
 

 

Udforsk byen med vores app

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app har du altid en god guide ved hånden.