Peterspladsen i Rom

Peterspladsen i Rom er opført af barokkens store arkitekt Giovanni Lorenzo Bernini (1598 -1680) i årene 1656 til 1667.

Peterspladsen i Rom er en helstøbt barokplads. Pladsen ligger i forlængelse af Peterskirken og er et byrum, hvor paven og den katolske kirke kan samle store menneskemasser til velsignelse og højtideligheder.
Pladsen er formet som et kæmpemæssigt teater, hvor gudstjenesten kan udspille sig under åben himmel.

Pladsen er opdelt i to sammenhængende byrum. Den store ovale kolonnade omkring pladsen forbindes med kirken ved hjælp af to skråtstillede fløje, der danner et firkantet rum. Højtideligt tager pladsen imod menneskemasserne og indfanger dem med sine to arme af sten. En tydelig akse op gennem pladsen leder dem frem mod kirken.

Det ovale rum afgrænses af to buede søjlerækker. Søjlerækkerne er gentaget tre gange efter hinanden. Det understreger, hvordan man indesluttes af pladsen. Pladsen og kirken virker dermed sammen om inddragningen af de troende – og måske også de tvivlende. Tilsammen skaber de to bygningsværker en iscenesættelse af den katolske kirkes store magt.