Rambøll Head Office

Erhverv

800
Photo: Jules Gassot
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Hovedkontoret for et af landets største ingeniørvirksomheder har trumfet alle andre ved at bruge al hjernekapacitet på at få bæredygtige løsninger ind i enhver krog af bygningen.

I den sydlige del af Ørestad, der hvor motorvejen skærer gennemden nye bydel, er et af tidens største domicilbyggerier blevet opført. Det er DISSING+WEITLING, der har tegnet kontorbyggeriet for SEB Pension. Ingeniørvirksomheden Rambøll, der også er ingeniør på projektet, bliver hovedlejer på 34.000 ud af projektets i alt 40.000 m². Og projektet er, naturligt nok, navngivet Rambøll Head Office.

Nordens bedste vejkryds

Stedet kaldes Øresundsregionens bedste vejkryds på grund af de gode forbindelser til metroen, København, motorvejen, Sverige og lufthavnen og dermed resten af verden. Det nye byggeri får da også prominente naboer i form af blandt andre medicinalfirmaet Ferring og hotel- og erhvervsbyggeriet Copenhagen Towers.

Indadvendt og udadvendt

Den store, boomerangformede bygning bindes sammen af en indregade i flere planer. Arkitekterne har hentet inspiration fra Barcelonas berømte handelsgade, La Rambla, der forbinder byen i et mylder af caféer, butikker og turistorienterede aktiviteter. Idéener videreudviklet i tre dimensioner ved hjælp af indskudte dæk og balkoner, der bindes sammen af en central trappe i 5 etager. Det store fællesrum samler faciliteter som café og kantine, fitnesscenter, foyer og auditorium og giver de ansatte mulighed for at mødes under uformelle omstændigheder.

Fra de fælles områder er der en gradvis overgang til mere isolerede aktiviteter, og bygningens kontorer ligger længst ud mod facaden for at give medarbejderne mulighed for fordybelse til indadvendte arbejdsopgaver. På den måde vil der i løbet af en arbejdsdag opstå en vekselvirkning mellem isolerede og fællesaktiviteter.

Bylivet trækkes ind

Bygningens rambla er imidlertid ikke forbeholdt bygningensbrugere. Visionen er, at gaden kan være med til at kickstarte bylivet i Ørestad Syd – der endnu ikke har rørt meget på sig.

Der vil være offentlig adgang til bygningen, hvor der blandt andet vil være café og showroom med skiftende udstillinger.

Energibesparelser og fjernvarme

Der er i de seneste år kommet meget fokus på energibesparende og miljøvenlige løsninger i byggeriet, og Rambøll HQ er ingen undtagelse. Energiforbruget for bygningen skal ligge 10 procent under den lovpligtige ramme, og bygningen skal opvarmes ved hjælp af fjernvarme, der giver besparelser i CO2-udledningen i forhold til traditionelle opvarmnings metoder.

Solceller på taget leverer et energitilskud til huset, der også er grundvandskølet, varmen fra maskiner og elektrisk udstyrgenvindes, og vandbesparelser er tænkt ind i form vandbesparende armaturer og genanvendelse af regnvand.

Bygningen har behovsstyret ventilation, der tilpasser luftgennemstrømningen i forhold til indeluftens kvalitet. Det store atrium benytter desuden hybrid ventilation, hvilket vil sige, at man supplerer den mekaniske ventilation ved at udnytte den varme lufts naturlige opdrift til at sikre et konstant luftskifte.

Sted

København, Ørestad

Arkitekt

Mikkelsen Arkitekter

Bygherre

SEB Bank & Pension

Landskabsarkitekt

Schønherr Landskab

Ingeniør

Rambøll

Entreprenør

E. Pihl & Søn A/S

Opført

2010
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.