Sankt Annæ Plads
Byrum
Den renoverede plads blev oprindeligt anlagt i 1700-tallet. I dag gemmer den på en meget fremsynet plan, der kan afbøde katastrofer ved skybrud.
Ved siden af kongefamiliens residens Amalienborg Slot i det majestætiske Frederiksstaden er en gammel plads blevet nytænkt med fokus på fornøjelse og funktion. Sankt Annæ Plads er udviklet sammen med den nærliggende Ofelia Plads.
Sankt Annæ Plads blev oprindeligt anlagt under Frederikstadens udvikling i 1700’erne. Den udgør et grønt bælte, der forbinder den statslige Bredgade med havnefronten, hvor Skuespilhusets gangbro ender i Ofelia Plads. Med stadig flere mennesker, der opholdt sig i området, havde denne del af havnen brug for bedre rammer for livet.
Nu er Sankt Annæ Plads nærmere en destination end en smutvej. Fodgængere og cyklister er prioriteret, og der er kun én smal vejbane på hver side af det brede grønne strøg med græs, blomster og træer, der danner en blød barriere mellem en moderne legeplads og trafikken. Tilføjelsen af bænke og gode kaffesteder inviterer mennesker til at slå sig ned.
Omdannelsen er også med til at sikre København ved fremtidige skybrud. Efter et voldsomt skybrud i 2011 blev området oversvømmet, og Sankt Annæ Plads er i dag udviklet, så meget store mængder vand kan samles og ledes væk. Det sker ved hjælp af en form som en sænket grøn skål, der samler vand og leder det videre gennem skjulte rør under jorden. Overfladestrømning ledes ud i havnen.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.