Sluseholmen

Bolig

800
Photo: Kontraframe
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

I Sydhavnen ligger en kanalby med stærke hollandske referencer. Variationer i facadernes bearbejdning og højde afværger fornemmelsen af fremmedhed og ensarthed.

Ideen til byen på Sluseholmen kommer fra den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters, som har brugt sine erfaringer fra den kunstigt anlagte boligø, Java-øen, i Amsterdam.

Og den hollandske inspiration er ikke til at tage fejl af: Kanaler tegner det overordnede princip i området. Vandet er det afgørende element – og broer, brygger og vandtrapper giver mulighed for at komme tæt på vandoverfladen og dyppe tæerne i vandet. Boligerne er mange steder bygget helt ud til kanalen, så husenes beboere kan træde direkte fra terrassen og ned i deres kanoer eller både.

På spidsen mod nord er Sluseholmen blevet udvidet med en ekstra lille halvø ud i havnen. På halvøen er det futuristiske højhus Metropolis tegnet af den London-baserede tegnestue Future Systems i samarbejde med den danske tegnestue Kasper Danielsen Arkitekter.

Otte kunstige øer og en historisk forbindelse

Kanalbyen er opført på otte kunstige øer med navne, der alle ender på holm, som for eksempel Askholm, Egholm og Kidholm. Husene ligger skulder ved skulder og danner et mønster af sammenhængende karreer med beskyttede gårdrum. Karrestrukturen trækker en historisk forbindelse til det gamle centrum af København, hvor samme struktur findes i bygningerne i Frederiksstaden ved Amalienborg og i Christianshavn, der er bygget i 1600- og 1700-tallet – i øvrigt også ud fra hollandsk inspiration.

Dogme-arkitektur

Sjoerd Soeters og den danske tegnestue Arkitema lavede i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Havn den overordnede masterplan for Sluseholmen. Det dansk-hollandske makkerskab resulterede i et sæt arkitektoniske regler eller ‘dogmer’.

Dogmerne definerer retningslinjerne dels for den enkelte bygnings form – højde, facade, materiale og farver – dels for bygningernes sammenhæng i form af offentlige rum, broer, funktioner osv.

Et af dogmerne foreskriver for eksempel variation i bygningernes højde og etageantal. Et andet dogme fastslår at ‘husenes facader er individuelle ansigter mod det offentlige rum’. Altaner må derfor ikke hænge uden på facaderne som bokse, men skal være en integreret del af facaden på det enkelte hus.

Arkitekt Sjoerd Soeters har selv udtrykt ideen bag dogmerne således:

‘Hvor de fleste arkitekter er opsatte på at udvikle et individuelt udtryk, søger vi at etablere en harmonisk helhed ved at tage tråden op fra forrige århundrede, hvor man skabte arkitektur med varige kvaliteter. Ikke alle bygninger skal være vidundere’.

Mange arkitekter øger forskelligheden

Dogmerne i helhedsplanen udgør et samlende princip for Sluseholmen, og målet var et varieret kvarter, hvor bygningerne har hver deres individuelle særkende. For at skabe forskellighed i kanalbyen blev 25 forskellige tegnestuer sat til at udforme husene.

En tommelfingerregel var, at mindst fem tegnestuer skulle være involveret i hver karre. Boligerne er på 5-7 etager, og husenes form og størrelse afhænger af, om de vender mod havnen, kanalerne eller promenaderne. Ud mod de mindre kanaler er husene kun fire etager. Kanalerne og kajerne snor sig gennem området og gør Sluseholmen til et anderledes kvarter i København.

Sted

København, Sydhavn

Arkitekt

Arkitema
Soeters Van Eldonk Ponec architecten
Gröning Arkitekter

Bygherre

JM Danmark
Sjælsø Gruppen
Nordicom
By & Havn

Ingeniør

COWI

Opført

2008
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.