Tåsinge Plads: Et pionerprojekt i Danmarks første klimakvarter

Et område på Ydre Østerbro er omdannet til et klimaprojekt, som ifølge eksperter er blandt de mest fremsynede i verden, nemlig Skt. Kjelds Kvarter, eller, som de fleste kender det i dag, Klimakvarteret.

Første gang, man kommer til Klimakvarteret, kan det sagtens være lidt svært at se, hvad der gør det specielt klimafokuseret, men det er faktisk meningen. En af idéerne med projektet var at skabe løsninger, som tilpassede sig byen omkring. Det er lykkedes til fulde, og en række projekter andre steder i byen er direkte affødt af Klimakvarteret på ydre Østerbro. Fra klimakvarter til klimabydel, fra klimabydel til klimaby. Måske er det fremtiden for København, vi oplever lige her.

Området er blevet til et eksperimentarium for skybrudssikring og klimatilpasning. Klimakvarteret rummer omkring 20 forskellige projekter. Alt fra gårde, byrum og gader til bygninger og hele klimakarréer er blevet bygget som et led i at gøre området klimatilpasset.

Klimakvarteret har krævet omfattende nytænkning for de involverede parter. Klimakvarteret er et projekt under Københavns Kommune i samarbejde med HOFOR og en række offentlige, private og frivillige aktører. Især de frivillige har været en stor del af projektet, da borgerinddragelse fra dag 1 har været fremgangsmåden i kvarteret.

Spydspidsprojektet på Tåsinge Plads er Københavns første klimatilpassede byrum. Pladsen er designet af GHB Landskabsarkitekter og er en grøn oase, der både håndterer store mængder regnvand og skaber et nyt mødested for kvarterets beboer. Pladsens 1000 kvadratmeter store by-vildnis kan i alt forsinke og nedsive regnvand fra et omkringliggende område på ca. 8000 kvadratmeter. Der er byliv og brosten på torvet, hvor man kan drikke en god kop kaffe og nyde den grønne udsigt. Få meter væk kan man gå på opdagelse i den frodige “danske regnskov”.

Ved at aflede og nedsive regnvand fra tage og torv lokalt, holdes vandet væk fra kloakken, som derfor bedre kan håndtere fremtidens skybrud. Tåsinge Plads er på den måde et stykke infrastruktur tænkt som en park. Projektet var særlig vigtigt for Københavns Kommune, fordi det bekræftede, at skybrudsikring kan bestå af andet end kloakker og underjordiske anlæg. Byen og byens borgere får mest for pengene, hvis investeringen kan trækkes op fra jorden til glæde for alle. Tåsinge Plads beviste lige netop dette og tiltrækker årligt besøgende fra hele verden.

Fakta:

• Pladsen er møbleret med lysinstallationer: Vanddråber og regnparasoller. De dråbeformede beholdere spejler himlen og indbyder til at blive rørt ved og klatret på. Med manuelle pumper kan den ene beholder bringes til at frigive sit indhold af vand, så det ledes ud i beplantningen.
• Tåsinge plads har modtaget flere internationale priser, bl.a. Særpris ifm. European Award for Urban Public Space 2016, og så er den på Sustainia’s liste over de 100 mest fremsynede klimaprojekter i verden.
   

Tæt på:

• Danmarks højeste træhus skal bygges på Østerbrogade 190. Det er i dobbelt forstand fremtiden, der flytter ind, med en ny 22 meter høj ejendom på hjørnet af Østerbrogade og Sionsgade. Dels bliver huset fuld af studieboliger, dels skal det bygges af det hotteste materiale i byggebranchen de kommende år: træ.
• Ikke langt fra Tåsinge Plads ligger fremtidens gårdhave. På Askøgade 4-11 kan man se et eksempel på, hvordan fremtidens københavnske gårdrum kan se ud. Her er der skabt et bølgende landskab med innovative og rekreative regnvandsløsninger.