Torpedohallen: Luksuriøse ‘lofts’ med amerikansk inspiration
Bolig
På Holmen i København har Tegnestuen Vandkunsten omskabt en gammel betonhal til luksuriøse ”lofts”. I komplekset har man indtænkt hallens oprindelige konstruktioner.
Hvorfor bygger vi ikke bare noget nyt? Det kan virke ulogisk at bevare en gammel betonhal fra 1950’erne, som allerede i 1993 havde udtjent sin funktion som rum for produktion af minestrygere og torpedobåde. Det er også både dyrt og besværligt at bygge boliger på gamle konstruktioner. Men mødet mellem det gamle og det nye kan måske tilføre arkitekturen noget helt unikt?
Tegnestuen Vandkunsten står bag Torpedohallen, som i dag rummer 67 luksuriøse ejerboliger i et og to plan. Lejlighederne er såkaldte “lofts”, dvs. et-rumslejligheder, som vi kender dem bedst fra amerikanske serier. På de åbne kvadratmeter har man fri udsigt over lejlighedens funktioner – køkken, soveplads, kontor – alt i samme multifunktionelle rum. Lofts er ofte indrettet i tidligere fabriksbygninger, pakhuse, værkstedsbygninger osv. i storbyerne, hvorfra man har bevaret en del af konstruktionen.
I Torpedohallen er skibshallens oprindelige bærende betonsøjler og dragere bevaret, men tag og facader er fornyet med store glaspartier og stållameller.
Det oprindelige udrustningsbassin fungerer som en indre kanal i byggeriet, og her kan man tøjre sin båd eller kajak. Samtlige lejligheder har en tagterrasse og/eller altan eller privat have, og byggeriet har privat indendørs parkering. Tilsammen er der 8.700 kvm etageareal, hvortil kommer 6.200 kvm fordelt på henholdsvis teknik- og pulterrum samt parkeringsareal.
Ordforklaring
Minestryger: En minestryger er et skib designet til at kunne “stryge”, dvs. fjerne, miner til søs. Man anvender også skibene til udlægning af miner.
Torpedobåd: En torpedobåd er et relativt lille og hurtigt krigsskib designet til at affyre torpedoer mod større overfladeskibe. Denne type skib er mest brugt til forsvar i indre farvande.
Drager: støttebjælke liggende under de andre bjælker i et bjælkelag og på tværs af disse. Ofte bæres drageren oppe af stolper, piller eller søjler.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.
Udforsk byen
Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.