Nordbro

Bolig

533
Photo: Arkitema Architects
 

Seks bygninger og et tårn på hele 100 meter skal bidrage til at byen kan huse lidt flere af sine mange unge, der i dag har svært ved at finde en bolig.

Københavns karakteristiske slanke tårne og spir har tjent som inspiration for Nordbro, en af de nyeste tilføjelser til byens stadigt voksende skyline.

Boligsituationen for det stigende antal studerende i København har været en varm politisk kartoffel i flere år. Med dette byggeri var ambitionen at kunne tilbyde boliger til overkommelige priser for 700 studerende og gæsteforskere. Efter åbningen i 2019 har der dog været en del kritik af de stadig relativt høje priser i Nordbro.

De nye kompleks ved Nørrebro Station består af seks separate bygninger. Fem af dem har seks til syv etager og rum i forskellige størrelser.

Det mest markante element i Nordbro er et højt boligtårn med 29 etager. For at sætte det i perspektiv, er det 100 meter høje tårn 30 meter højere end Rigshospitalet. Det forårsagede oprindelig en del modstand fra lokalbefolkningen, der dog blev formidlet af at få gavn af udsigten. Byens højeste udkigspunkt på 30. sal er offentligt tilgængelig.

Stueetagen har plads til café samt butikker, hvilket skal knytte boligbyggeriet sammen med det omkringliggende samfund.

Ved Hothers Plads danner et såkaldt socialt hub ramme om underholdning for de studerende, og en helt ny gade er blevet etableret mod Mimersparken med fællesarealer, der omfatter en byhave i første sals højde og en lukket grøn gård.

Sted

Nørrebro

Bygherre

Danica Pension

Arkitekt

Arkitema

Ingeniør

KPC Byg A/S

Opført

2018
 

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.

Udforsk byen

Hvor godt kender du egentlig København? De skjulte fortællinger og sjove detaljer? Med vores gratis app kan du udforske byen på egen hånd.