Oplev
arkitekturen

i udstillinger, ture og events

Oplev
arkitekturen

i udstillinger, ture og events

Vi åbner igen 8. juni

Vi glæder os helt vildt til igen at kunne byde dig velkommen til nye og spændende oplevelser fra den 8. juni jvf. myndighedernes anbefalinger for genåbningen af Danmark. Mens vi venter, arbejder vi på højtryk på at klargøre flere fantastiske nye udstillinger. Og så har vi besluttet at forlænge den populære Kids’ City, så flere kan nå at opleve arkitektur i børnehøjde.

To nye guidede ture

Endelig fri igen. Dansk Arkitektur Center lancerer to helt nye guidede ture på dansk: Dansk arkitektur i verdensklasse og Ny dansk arkitektur. På hver tur oplever vi København sammen – hver for sig – ude under åben himmel, mens vores ekspertguider giver dig alle historierne bag byens arkitektur.

Hello Denmark

Vi hylder dansk arkitektur og design og går i kødet på det, der har gjort Danmark og København populært i hele verden: det gode hverdagsliv.

DAC Slide

Tør du prøve Københavns hurtigste og vildeste kunstinstallation? Udfordr dine sanser og prøv en meget anderledes 40 meter lang rutsjetur hele fire etager ned fra Udstillingsforum til vores Design shop. DAC Slide er en permanent kunstinstallation skabt af den internationalt anerkendte tysk-belgiske kunstner Carsten Höller.

Kids’ City forlænget

Skal du holde sommerferie i Danmark i år? Vi forlænger udstillingen Kids’ City til ultimo oktober, så flere kan nå at gå på opdagelse i det sanselige univers med omvendte huse, kæmpe stole og cykelslanger. Tag hele familien med og oplev arkitektur cases i børnehøjde. På cafeens store tagterrasse kan I tage en pause og nyde byens bedste udsigt.

Fang din
corona by

Fang din by er en fotokonkurrence, hvor du kan vise din by, som du ser den. Sammen med fotografer og fotonørder fra hele landet, er du med til at vise, hvordan arkitekturen danner ramme for det liv, vi lever. Temaet for årets fotokonkurrence er hverdagens magi, og den kan udspille sig på mange måde i disse coronatider.

Udforsk byen

Vild med arkitektur og design? Få byens bedste historier fortalt digitalt. Vi har samlet mere end 300 cases og guides til dig i vores gratis app. Download den her.

Virtuel udstilling 

Selvom vi holder lukket for tiden kan du stadig opleve vores store publikumssucces: udstillingen BIG presents FORMGIVING. Du kan nemlig tage en virtuel tur rundt i udstillingen og opleve den hjemmefra i 3D.

Lyt til arkitektur

Med fire forskellige podcastserier sætter vi lyd på arkitektur og byudvikling. Få det bedste fra vores talks, debatter, master classes og studiepodcasts – serveret direkte til din øregang, præcis når det passer dig.