Frederiks Brygge
Byrum
Klos op af kanalbyen Sluseholmen opstår Frederiks Brygge, der som noget helt særligt har fokus på studerende, singler, pensionister og andre befolkningsgrupper, der i dag kan have vanskeligt ved at finde betalelige lejligheder i byen.
I masterplanen for Frederiks Brygge, der er et boligområde i den sydlige del af Københavns tidligere industrihavn, var det helt centralt at skabe et mangfoldigt område med et socialt mix af beboere.
Det der engang bare var en passage har i dag fået sin egen betydning, og man forventer at der i 2020 vil være skabt 1350 nye hjem. Frederiks Brygge adskiller sig fra Københavns hotspots inden for byudvikling som for eksempel Nordhavn, Ørestad og den nærliggende Sluseholmen. På Frederiks Brygge er målet en særligt bred variation af boliger. Således er de store high-end familieboliger blevet tilsidesat, og den københavnsk baserede tegnestue DesignGroup Architects har planlagt en kompakt samling af blokke langs havnen, der indeholder atypiske og mindre lejligheder.
Bygningerne skal tiltrække studerende, singler og ældre mennesker. Den omkranses af en 300 meter lang promenade langs vandet ved navn Flydedokken, som bliver det centrale punkt med plads til at spadsere eller som springbrædt til en svømmetur i havnen. På typisk Københavner-maner bliver livet mellem bygningerne yderligere forlænget med udendørs legepladser, en boldbane, bordtennis og grill-faciliteter – foruden det kendte italienske supermarked.