Operahuset i Sydney: Skandale endte som verdenskendt vartegn

Sydney Operahus er ikke blot Jørn Utzons hovedværk. Det er også et af dansk arkitekturs vigtigste bidrag til verdensarkitekturen.

Sydney Opera House er blandt verdens mest berømte bygninger, hvis konstruktion endnu i dag bliver set som en af de mest komplekse, der er opfundet af mennesker. 

Selv havde Jørn Utzon kun bygget et par mindre bygninger i Danmark, da han vandt konkurrencen om et operahus i Sydney i 1956 foran 232 andre forslag. Vinderforslaget er præget af den danske arkitekts fascination af naturen. Hvad enten man opfatter bygningens imponerende former som skibes sejl, muslingeskaller eller bølger, så minder bygningens former os om naturens elementer – jorden, himlen og havet. 

Utzons konstruktive ideer trodsede på sin vis tyngdeloven, og ingen anede reelt, om det ville lykkes at løse den udfordring, da byggeriet gik i gang. 

Makkerskab med et andet geni

Det kom til at betyde alverden, at den yngre Jørn Utzon havde en af de største ingeniører fra den tid som samarbejdspartner. Det var danskfødte Ove Arup, der selv var både intuitivt og matematisk begavet, og som meget hurtigt fik øje på Utzons særlige evner. 

Arbejdet med at få opført bygningen med de hundrede rum ved indsejlingen til Sydney gik i gang, men svaret på, hvordan de store hvide skaller skulle kunne svæve i op til 60 meters højde, kostede flere år, masser af forsøg og enorme summer at finde. 

Det blev overraskende Utzon og ikke Arup, der endelig knækkede koden, da skallerne fra en appelsin inspirerede til konstruktionen. Men presset på projektet steg. Da Operahusets ydre endelig stod færdigt, og Utzon skulle i gang med det indre, ville et nyt regeringsparti have bygningen færdiggjort hurtigt og billigt. Derfor stoppede de udbetalingerne til Utzon, som trak sig ud af byggeriet i 1966. På det tidspunkt var byggeriet allerede tre år forsinket.

Utzon smækker døren i utide

Hos Arup indstillede man sig på beslutningen. Jørn Utzon derimod trak stikket og forlod Sydney i vrede for aldrig nogen sinde at vende tilbage. Det satte tingene endnu mere i stå, for det vrimlede ikke ligefrem med arkitekter, der havde lyst til at forvandle et muligt mesterværk til en reduceret version. 

Operahuset udviklede sig til en decideret skandale, og da det endelig blev indviet i 1973, var det oprindelige budget overskredet med tusind procent. Med tiden læger alle sår og Sydney Opera House er i dag et markant og betydningsfuldt vartegn for både Sydney og for Australien. Foruden at være en del af den danske kulturkanon, er den også på UNESCOs liste over verdenskulturarv.

Jørn Utzon blev ikke nævnt med et ord, da dronning Elsabeth indviede bygningen, så følsom en sag havde det været. Det gjorde han til gengæld 32 år efter, da hun indviede en ny tilbygning, Jørn Utzon siden tegnede sammen med sin søn. Så også Utzon blev med tiden en smule formildet.

Fakta

Operahuset står ved indsejlingen til Sydney og indeholder cirka 100 rum, herunder blandt andet en koncertsal, fem teatersale, en operascene, flere restauranter, barer, øvestudier og meget mere.

Taget er belagt med over 1 million glaserede fliser fra Sverige. Indenfor er bygningen formet med lyserød granit, træ samt krydsfiner fra New South Wales.

Begge Utzons sønner, Jan og Kim, blev også arkitekter, og de arbejdede sammen med deres far på flere projekter efterfølgende, også da der var bud efter hjælp til renoveringen af Syney Operaen.

Arup er i dag en international ingeniørvirksomhed med 16.000 ansatte og afdelinger i 30 lande.

Dansk Arkitektur Center viste i 2018 / 2019 en dobbeltudstilling om Utzon og Arup.