Arkitektens guide
til København:
Kent Martinussen
Opdag det bedste af København og omegn, når Kent Martinussen anbefaler 7 steder, du skal opleve i Arkitekturhovedstaden.
Kingohusene / Romerhusene
Helsingør i Nordsjælland er hjemsted for en række boliger, tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon. Hjernen bag operahuset i Sidney opførte i slutningen af 1950’erne Kingohusene, som i folkemunde blev døbt Romerhusene. Det blev starten på ”lavt-tæt” boligbyggeri i Danmark og er en sammenhængende perlekæde af ens huse i gult tegl med ugenerte gårdhaver.
Albertslund Syd
På Københavns Vestegn ligger store områder med socialt boligbyggeri. I Albertslund Syd finder du for eksempel bebyggelse i form af gårdhavehuse og rækkehuse, og en total adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Gårdhusene hører til generationen af ”lavt-tæt” storskalabebyggelser, som skød op i forstæderne i 1960’erne.
8tallet
Ørestaden på Amager kom på tegnebrættet i 1990’erne og stadig under udvikling. Her findes en række byggerier af den berømte arkitekt Bjarke Ingels, herunder 8tallet – en moderne fortolkning af en bjergby. Den klassiske københavnske karré er blevet vredet i form som et 8-tal, så bygningen åbner sig mod Kalvebod Fælled, og hver bolig får mest muligt lys, plads og udsigt.
Ressourcerækkerne
Lidt nord for 8tallet ligger Ressourcerækkerne, som blandt andet er opført af recirkuleret byggeaffald. Facaden er let genkendelig med sine genbrugte mursten, der sidder i kvadratiske klynger – både vandret og lodret. Stykkerne stammer fra forskellige nedrevne bygninger og peger ind i fremtidens cirkulære samfund.
Superkilen
Nørrebro er et område i byen med stor etnisk og kulturel diversitet. Her ligger et markant og unikt arkitektonisk projekt, der fremmer mødet mellem forskellige kulturer. Superkilen har været en inspirationskilde til andre offentlige byrumsprojekter. Det har tiltrukket masser af lokale brugere såvel som turister og er sandsynligvis et af de mest fotograferede byrum i København.
Nordhavn
Nordhavn er en helt ny bydel, der er under rivende udvikling. Et af de mest ambitiøse byudviklingsprojekter til dato. Her er nedlagt industri omdannet til en tæt og varieret bydel, der allerede nu huser interessant arkitektur – for eksempel Århusgadekvarteret med Konditaget Lüders og Spidsen af Nordø.
Dansk Arkitektur Center / BLOX
Dansk Arkitektur Center, i hjertet af byen – ved inderhavnen i den spektakulære bygning BLOX er (hvis vi selv skal sige det) det perfekte centrum for en tur i Arkitekturhovedstaden. Her kan du blive klogere gennem vores udstillinger. Du kan tage udgangspunkt i Bykortet nederst i bygningen – eller afslutte en tur i DAC Café, med en spektakulær udsigt over byen og havnen.

Dansk Arkitektur Center