Stadsarkitekten: Arkitekturåret skal være det nye kulturbyår

Det kan du opleve i arkitekturåret

DAC byder i 2023 på udstilling, arkitekturløb, besøg i lukkede bygninger og et væld af andre aktiviteter.

Læs mere

Når København i 2023 bliver hele verdens arkitekturhovedstad, så skal det kickstarte en udvikling af arkitekturens område, der minder om det vi oplevede, da Danmarks hovedstad i 1996 var europæisk kulturby. Det håber i hvert fald stadsarkitekt Camilla van Deurs.

Arkitekturen skal åbnes op

“Indtil 1996 så tror jeg vi tænkte at det med kultur er sådan noget med opera for folk fra Nordsjælland, men i løbet af året fik vi virkelig udvidet vores kulturbegreb. Her 25 år senere står vi så med Filmhuset, Arken, Vega, Fotografisk Museum – en masse kulturinstitutioner som vi kender og elsker – der alle blev sat igang som del af kulturbyåret. Derudover fik vi etableret en masse kontakter og givet en masse mennesker en kulturuddannelse, som har ført til en masse mere uformelt kulturliv.”

“Dengang i 1996 var København på vej ud af bankerotten, kranerne begyndte at rejse sig og vi fik en ny selvtillid som Europas kulturhovedstad. Siden er der så sket en revolution. København er blevet verdens mest ‘liveable’ by flere gange. Der er et kæmpe internationalt fokus på dansk arkitektur og design og nu skal vi være arkitekturhovedstad. Hvad kan det så blive et springbræt til? Vi vil åbne arkitekturen op – ligesom kulturen blev åbnet op i 1996. Også selvom der dengang var mange flere penge og et stort sekretariat til at løfte opgaven”.

Vi skal have hverdagsmonumenter

I 2023 vil Camilla van Deurs og Københavns Kommune give borgerne et bredere perspektiv på arkitektur.

“Københavnerne vil blive udfordret på hvad de tror arkitektur er. Arkitektur handler ikke kun om mursten. Det er ikke kun den historiske arkitektur og middelalderbyen eller Kay Fiskers modernisme som vi allesammen elsker. Det er også hverdagens arkitektur. Hvordan påvirker det mine børns indlæring, at vi har nogle gode skolebyggerier? Hvad betyder det at min opgang er indrettet så jeg møder mine naboer? Hvad betyder det at vi har cykelstier og cykelbroer, som er designet og ikke bare bygget så billigt som muligt? For mig giver det kæmpe værdi, at vi markerer hvad der er vigtigt. Cykler er vigtigt. Derfor skal de også have hverdagsmonumenter, der er tegnet af de bedste arkitekter. På den måde vil vi gerne sætte fokus på sammenhængen mellem arkitektur og hverdag”, siger Camilla van Deurs.

Mulighed for at udforske byen

En måde at gøre det på er at fokusere på lokale og det nære. I arkitekturåret vil kommunen sammen med en lang række store og små aktører gøre det muligt at udforske byens bydele på nye måder.

“Man vil kunne gå ud i sin egen bydel og opleve nogle huse, man måske altid har været nysgerrig på. Vi har jo et samarbejde med jer hos DAC om Open House, der vil åbne en masse lukkede bygninger op. Det kunne være den gamle Transformerstation ved Trianglen på Østerbro som gode folk arbejder på at give adgang til. Eller Nationalbankens gamle seddelpresse, som folkene fra Kulturhuset på Broen gerne vil indtage og lave et et-årigt kulturhus i. De der hverdagsmysterier. Man skal kunne komme rundt og se dem. Og så håber jeg at man vil tage udfordringen op og besøge byens andre ni bydele også. Der er masser af fantastisk arkitektur i Husum og i Tingbjerg som københavnerne ikke har opdaget endnu. Så lad os bruge året til at komme ud og opleve det sammen”.

Nogle lokale aktører vil kunne få støtte til at udvikle nye projekter i deres bydele.

“Vi har nogle få midler – eks. i projektet Sharing Copenhagen som kan uddele mikropuljer. Eksempelvis til moren ude på Hulgårds Plads i Nordvest, der er super optaget af, at der skal være ren luft, hvor børnene leger. Hun drømmer om at skabe en legeplads der mindsker luftforureningen gennem beplantning. Nogle af de her ting kan godt ende som ikoniske københavner-projekter. Eks. startede taghaven Østergro sådan, og siden var der så en masse aktører der gik ind med støtte til projektet.”

Vi skal diskutere det der gør ondt

Selvom der vil være en fokus på fejring og oplevelser i 2023, så skal der også være plads til debat og dialog om alt det svære. Camilla van Deurs håber på at nuancere nogle af de til tider meget polariserede debatter om byens udvikling.

“Vi skal turde stille de svære spørgsmål – diskutere alt det der gør ondt. Et af de store spørgsmål vi arbejder på lige nu handler om mobilitet. Vi er på vej med en byrumsplan for Middelalderbyen som vil fjerne en masse parkeringspladser. Det rører ved den måde vi traditionelt opfatter vores fællesarealer på. Min komfort i at kunne køre lige til døren bliver udfordret, når jeg skal dele arealerne mere med andre. Det gør ondt i privatlivet. Et andet stort spørgsmål handler om biodiversitet og Amager Fælled eksempelvis. Det er også et værdispørgsmål. Mener vi at der skal være mere plads til naturen, så skal vi bygge højere. Men københavnerne kan ikke lide højhuse, og hver gang nogen foreslår et højhus er der masser af protester. Men på et tidspunkt så må man enten sige, at der ikke kan ske en vækst eller også skal vi bygge på en anden måde. Den slags kommer til at fylde meget – også i 2023.”

Den særlige københavnske aktivisme

“Generelt er der jo livlig debat i byudviklingen hele tiden og fronterne er trukket stadig skarpere op. Vi har demonstrationer når brostenene fjernes i Gernersgade og forleden var der nogen som lænkede sig til Langebro. Der er sådan en aktivisme, som måske er meget københavnsk når vi tænker på eksempelvis Christiania, Havneparken på Islands Brygge eller Ungdomshuset på Jagtvej. Men vi skal være i stand til at tale med hinanden på et oplyst grundlag. Det er ikke fordi der er nogen som skal have ret. Vi kommer forventeligt aldrig til at blive enige, men vidensgrundlaget for nogle af de her store diskussioner kan blive stillet til rådighed i løbet af arkitekturåret. Det gør forhåbentlig at vi får en mere nuanceret debat om de super svære valg, der skal tages i fremtiden.”

3 steder stadsarkitekten vil vise frem til verden når København bliver arkitekturhovedstad

1. Klimakvarteret

Jeg vil helt sikkert vise Klimakvarteret på Ydre Østerbro frem. Det er vores Bo01 (Nyskabende bydel i Malmø, der i 20 år har inspireret byudviklere med sit fokus på bæredygtighed og menneskevenlige miljøer, red.). Virkelig en prototype på, hvordan vi skal udvikle byområder i fremtiden med fuld fokus på klimatilpasning og biodiversitet. Henning Larsen Architects er ved at afslutte Klimakareen derude. Det er et demonstrationsprojekt for bæredygtig byfornyelse af ældre bygninger, fortove og gårdhaver. 

Foto: Mikkel Eye

3. Nordvest

Området omkring Grundtvigskirken, Bispebjerg Bakke og Tagensbo skole. Det er sådan et helt fantastisk velfærdskvarter fra 1930erne og 1950erne. Det vil jeg vise frem, fordi det er en dansk historie om kvalitet i det ydmyge. Det er bare nogle virkelig gode boliger som stadig har en masse materialekvalitet og en flot byplan. Der er også en masse nye ting på vej i kvarteret. Vi får Grønningen – et nyt landskabsprojekt af SLA. Vi har et gårdhaveprojekt på Tomsgårdsvej, der handler om biodiversitet. Langs Rentemestervej sker der vildt meget. Vi har også en områdefornyelse derude, fordi noget af det er ghettotruet. Så det er klassisk dansk velfærdsarkitektur, men det er også et område som er i sin tid og udvikler sig. Det vil jeg gerne selv blive klogere på – fordi det er der vi står nu – vi skal arbejde med vores kulturarv, transformere den, forstå de sociale udfordringer og klimaudfordringerne og så blive endnu bedre indenfor konteksten af det vi har. Det handler ikke kun om at bygge nyt. 

Foto: Københavns Kommune