Dansk Arkitektur Center

DAC for børn

DAC kan også opleves i børnehøjde. Vi stiller en række gratis aktiviteter og materialer til rådighed, som I kan benytte på egen hånd, når I besøger vores udstillinger. Tegn med Bibi, tag en svingtur i Spun-stolen og slå jer løs på byens sejeste legeplads uden på BLOX bygningen.

Vil dit barn gå til arkitektur?

Nu kan du melde dit barn til Arki Kids, hvor vi arbejder kreativt med for eksempel 3-D tegning, modelbyg, tegning og VR. Se mere her:

Arki Kids – Gå til arkitektur (10-14 år)
Arki Kids – Gå til arkitektur (7-10 år)

 

 

 

 

Tegn med Bibi

Som en del af udstillingen Welcome Home kan du følge Bibi rundt i udstillingen. Undervejs får du en masse tegneopgaver, og alle er velkomne ved vores borde og bænke i udstillingen, hvor du kan farvelægge de fine tegninger skabt af kunstner Sarah Hvass.

Snurretoppe som stole

I Salen i DAC er der opstillet røde Spun-stole – en stol der ikke er som andre stole! Den ligner en snurretop, og når man sætter sig kan man dreje rundt og få kriller i maven. Sjovt for både børn og voksne!

Du kan også altid besøge legepladsen udenfor DAC, der både har trampoliner og en klatretunnel!

Praktisk

Børn har gratis adgang i DAC, ledsaget af voksne.

DAC Café har børnevenlige retter til 40 kr. (samt is og koldskål!).

Se cafeens menukort her